Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke sidde ved bordet og spise


29. april 2007

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Christians mor

Du skriver at I har prøvet alle former for aktivitet og opmærksomhed får han nok af og jeg tror faktisk det er der problemet ligger - han får alt for meget opmærksomhed og det lyder som om at hele måltidet kører på hans præmisser.

Når børn lukker munden for maden, så er det en måde at sige fuldstændig fra og sætte egen vilje igennem. I kan sagtens tvinge ham til at få sko på, jakke på, hue på, ble på osv. mod hans vilje fordi I er stærkere end han er. Noget af det eneste han kan gøre, hvor han viser jer at han altså er et selvstændigt lille individ er ved at lukke munden. I kan ikke tvinge ham til at spise.

Når børn ikke vil spise så sætter det automatisk en masse ting igang hos forældrene. Vi ved jo hvor vigtigt det er for deres trivsel og som I selv skriver så har han ikke taget på de sidste 4 måneder. Det får ofte os forældre til at forsøge alverdens krumspring for at få mad i vores børn. Nogle forældre går pligtskyldigt i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre kræver at man skal smage osv - der er masser af muligheder og det hele naturligvis af bekymring og af omsorg for ens barn.

Det bedste man kan gøre er dog at placere en tallerken foran barnet og lade barnet gå igang med at spise. Det er en fordel at lade maden være adskilt så kød, pasta og grøntsager ikke er blandet sammen med ligger hver for sig på tallerkenen. Og så skal barnet have madro.

Hvis barnet som jeres Christian smider med tallerkenen, så kommer der også noget opdragelsesmæssigt ind i billedet og I skal beslutte jer for, hvordan ...


Annonce

... reglerne for spisning er hos jer. Er det f.eks. okay at spise på gulvet, når man leger, er det okay at spise imens man ser fjernsyn osv. eller er det sådan at man skal spise ved spisebordet og ellers ikke? Vi er jo alle forskellige omkring dette og de regler man har i en familie har man ikke nødvendigvis i andre.

Når jeg læser jeres brev, så bliver jeg forvirret. Jeg bliver forvirret fordi jeg tænker at I på den ene side mener at man skal spise ved spisebordet og på den anden side så ender det med at jeres dreng får lov til at spise imens han leger på gulvet... Så hvad er det I vil? Jeg tænker at hvis jeg bliver forvirret så bliver jeres dreng det også og der er ikke noget at sige til at han så prøver forskellige muligheder af.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Hvis I mener at han skal sidde ved spisebordet og spise og det er sådan man gør hos jer, så tænker jeg at det så er det I skal gøre og det skal I holde fast i. Hver gang man skal spise så sættes man der, det står ikke til diskussion. Hvis tallerkenen smides på gulvet, glasset væltes osv. så kan man enten vælge at sige at så er han ikke sulten og så kommer han væk fra bordet eller også flytter man tallerken og glas og giver det først igen, når der er ro over feltet og han evt. selv beder om at få sin mad.

Nu er han ikke så gammel og derfor er det også begrænset hvor meget han kan forstå, huske og sætte sammen tankemæssigt. Men det hjælper ham at huske og forstå et nej, hvis I lader en handling følge med og her må handlingen være enten at flytte ham eller flytte tallerkenen.

Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Brystspænding

Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.

Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.

Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce