Annonce

Annonce

Svar: Spisesituation og putning


30. april 2007

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Ninas mor

Du skriver at I har været indlagt på børneafdelingen og at Nina der blev sat i behandling for forstoppelse - var hun indlagt for andre ting, var der noget man var bekymret for?

Du fortæller at Nina sutter på tommelfinger og gør dette meget. Det er jo sådan set okay, men fornemmer du at hun bruger sin finger i helt bestemte situationer, er det f.eks. vigtigt for hende at bruge sin finger for at berolige sig selv, altså som om at det at sutte på finger giver hende en eller anden kortvarig tilfredsstillelse en ro, som om hun har behov for dette for f.eks. at slappe helt af?

Jeg spørger fordi jeg tænker at det at have været indlagt jo godt kan virke overvældende på et lille barn og Nina lyder til at have behov for meget nærhed. Du skriver at nu, hvor sengen er ændret i højden, så er det ikke længere muligt at kysse hende og putte hende tæt og jeg tror et eller andet sted at Nina savner denne nærhed og måske derfor bruger sin finger. Hvad tænker du om det jeg skriver - giver det mening?

Jeg tænker at de dage, hvor putningen går godt, der har du siddet med hende på skødet og hun er faldet i søvn tæt ved dig, hun sover godt og flyttes. De dage hvor putningen går helt galt, her vågner hun op og forventes at sove i sin seng og det kan hun slet ikke finde ud af - her mangler hun det tætte, det nære og måske derfor bliver hun så ked af det.

Det at hun har hård mave betyder at hun har behov for ekstra væske og det at hun sutter meget på finger gør at jeg foreslår en sutteflaske. Kunne det f.eks. ikke lade sig gøre at far gav hende en sutteflaske om aftenen imens hun lå i sin seng, kan det lade sig gøre at sidde ved siden af hende i sengen og komme til at give hende en flaske? Jeg tænker at det at hun finder roen i sengen, måske vil lære hende at kunne sove videre der, vil gøre det hele mere afslappet og hun behøver således ikke blive flyttet. Samtidig vil hun jo kunne få dækket sit behov for at sutte for at slappe af.

Hvis I eleverer hendes hovedende i sengen lidt ved at ...


Annonce

... komme en pude eller lignende under madrassen, så er det okay at hun ligger der og får en flaske. Hun er stadigvæk kun 6 måneder og jeg tror ud fra jeres beskrivelse at det kunne hjælpe hende at få en flaske til natten og jeg foreslår derfor at I arbejder på at indføre en sådan.

I forhold til den plan du har givet, så får hun bryst morgen, eftermiddag x 2 og så om aftenen, det er fire gange dagligt og jeg tror det er for lidt. Samtidig er det dog også vigtigt at Nina får plads til mad i maven og det er derfor jeg tænker at en flaske til natten vil være en god løsning.

I forhold til hendes indtag af mad, så ser det umiddelbart fint ud, hun tilbydes både grøntsagsmos, grød og frugtmos og du kan ikke gøre så meget andet end at tilbyde og tro på at hun tager, hvad hun har behov for. Med den alder hun har nu vil det dog også være fint at du giver hende lidt at sidde med selv, det kan være en brødskorpe, en gulerod, et stykke agurk osv. og det må hun meget gerne. Det kan nogle gange være en god idé at give hende noget i hånden imens du også giver hende skemad.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derudover tænker jeg at det vil være rigtig godt, hvis hun snart kan begynde at komme i sin høje stol. Det at hun bukker sig frem - handler det om at hun mangler styrke i ryggen eller om at hun har fået øje på sine tæer? Det er jo svært for mig at se om hun er stærk nok, da jeg ikke kan se hende, måske kan du få din sundhedsplejerske til at vurdere det eller gå forbi sundhedsplejens åbne hus, hvis de har et sådan.

At kunne sidde med ved bordet og så småt begynde at få samme mad som I andre, giver en anden lyst og interesse for at spise og det er lettere at fange hendes opmærksomhed og holde hendes koncentration, hvis hun kan sidde op i en stol overfor dig. Jeg tænker derfor at hendes lyst til mad vil ændre sig i takt med at hun bliver lidt ældre, lidt stærkere og kan lidt mere. Ellers lyder hun jo til at vokse som hun skal og ikke på den måde mangle noget:o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

Fedt

Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.

Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.

I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce