Brev:

Pludselig meget gal og temperamentsfuld

---

Hej Helen

Jeg har en skøn dreng på 15 mdr. Han går dagen lang, pludrer og siger: A det? Han er meget nysgerrig, så nysgerrig, at han har svært ved at overgive sig til søvnen. Men det ser jeg ikke som noget problem, jeg tager det som det kommer, og skærmer ham mest muligt af når han skal sove.

Han har været i dagpleje siden primo januar, men er endnu ikke kørt rigtig ind. Dagplejen har haft ferie i alt i 5 uger, min søn har været syg, så alt i alt har han nok været der 2,5 mdr. Han har ikke sovet deroppe endnu. Når dp er ude at gå tur med dem, er der ingen problemer, men dp siger, at hun synes det virker som om han nogle gange keder sig og så kommer han i tanker om mig og vil have mig, men jeg går jo ikke i dagpleje.

Jeg har et job, hvor jeg arbejder om aftenen, så jeg har utroligt meget tid sammen med ham. Når han ikke er i dp, har jeg ham altid hjemme, han er altså ikke i gæstedagpleje.

Men for hans egen skyld, kunne jeg godt tænke mig, at der kom lidt mere stabilitet over hans hverdag i dp, men det er jo lidt svært, når der har været så mange pause qua ferie etc.
Han er glad for de andre børn og dp, han er trygge ved dem og stedet, det eneste der mangler, er mig.

Her inden for de sidste par uger, har han vist så stort et temperament. Det ligner ham slet ikke. Når han eks skal skiftes, skriger han op, bøjer sig bagover som en flitsbue og spænder helt vildt. Han bliver også sur nogle gange, når jeg synes han skal noget som han ikke synes. Han reagerer utroligt vredt, synes jeg. Hvordan kan det være, han pludselig er så gal?

Jeg synes selv jeg er god til at rumme ham, og bekræfter ham i, at jeg kan høre han er gal og det er ok, men sådan og sådan. Når vi er sammen, får han min fulde ...

---

---

... opmærksomhed, men jeg kan også sagtens ordne andre ting i samme rum eller i et tilstødende rum, uden han bliver gal. Problemet opstår, når jeg "kræver" at han skal noget som han ikke lige har lyst til.

Som person er jeg selv meget rolig og kan slet ikke genkende det hidsige temperament. Hvordan tackler jeg det bedst muligt mht min dreng? Han får ofte nej (ved komfur, telefon og stikkontakter, som han meget gerne vil røre ved, men som han ikke må) men han får mindst lige så tit ja.

Han udfolder sig i vores have, han elsker at undersøge ting, mærke på ting og bare gå rundt omkring og hygge sig. Fysisk er han meget aktiv, men han tænker også meget, kan jeg se på ham. Eller ikke tænker, men undrer sig. Der foregår i hvert fald en hel masse i hovedet på ham.

I perioder virker det til han har mareridt om natten. I første omgang trøster jeg ham, mens han stadig ligger i sengen. Tit falder han til ro igen. Hvis han ikke gør, tager jeg ham med ind i vores store seng. Her falder han til ro, og kan godt lide, hvis han kan ligge med hovedet på mit hovede, i hvert fald meget tæt.

Han kan godt lide at give knus, men det skal være når han vil. Han vil ikke overfaldes med knus, hvis han ikke lige er i humør til det, så på mange måder, er han ved at gøre sig lidt fri, og er ikke længere baby.

Synes bare der sker så meget med ham for tiden, og jeg skal løbe stærkt, både fysisk og psykisk. Jeg lærer ham bedre og bedre at kende for hver dag, men i takt med det, opstår der nye spørgsmål i mit hovede, for hvem er han, den lille fyr der for 1 år siden lå ved mit bryst, og spiste lige så stille mens han sov?

Håber ikke mit brev er for rodet.

Mange kærlige hilsner og tak for en vidunderlig brevkasse.

Amanda

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---