Svar: Søvn - håber du kan hjælpe!
Kære Tine
Jeg kan se at I er begyndt at gå ned til en lur dagligt og det lyder som om at dette i en periode har fungeret for jer og stadig fungerer for jeres søn? Men i forhold til jeres pige, så har dette pludselig ændret sig. Tror I hun har brug for 2 kortere lure igen...
I skal naturligvis være sikre på at hun ikke vågner (når det nu både er dag og nat) fordi hun har ondt. Det kan være ondt i ørerne eller ondt for tænder. Når børn pludselig vågner grædende på denne måde efter ellers at have sovet godt, så skal man altid sikre sig at der ikke er en fysiologisk grund til det - det kunne være smerter.
Derudover tænker jeg at det jo også kan handle lidt om alder. Hvor meget bevæger hun sig rundt i verden nu? Hvis hun er begyndt at komme mere omkring end tidligere, så vil hun også opleve verden som større og dermed også få flere oplevelser, mere fornemmelse for at man kan blive væk osv. end hun har ...
... haft før - måske kan du fornemme om det er særlig vigtigt for hende at have dig inde for øjenvidde, så er hun mere roligt.
Dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme og måske derfor sover hun mere uroligt i øjeblikket...
Så kan man naturligvis spørge sig selv, hvorfor er det så kun hende, når hendes bror ikke gør det... og tja, børn er jo forskellige og udvikler sig også i lidt forskellige etaper. Måske har han været i denne fase, måske er han på vej...
I forhold til det med maden, så har børnene jo en alder nu, hvor du kan tilbyde dem familiemad og det er rigtig vigtigt at du giver dem så meget forskelligt som overhovedet muligt. Jo mere jo bedre. Måske vil din datter få lidt mere interesse for at spise, hvis du begynder at give hende mere familiemad - jeg kender ikke jeres spisevaner og dagsplan i den retning, men det er en tanke.
Håber at ovenstående hjælper lidt på vej. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

