Annonce

Annonce

Svar: Meget tryghedssøgende dreng


1. maj 2007

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære usikre mor

Jeg kan godt forstå du bliver ked af det. Det er ikke rart at få at vide "jeg har aldrig haft et barn der var så jaloux" - sikke noget. For selvfølgelig er der masser af børn som er ligeså tryghedssøgende som din dreng og det er jo det, det handler om. Det havde været meget bedre om hun havde formuleret det: "han har det helt klart bedst, når jeg sidder med ham" - for det er jo sådan det er, og det kan jeg da godt forstå.

Jeg tror bestemt ikke at du har gjort noget galt og at han er enebarn - ja det er han jo nødt til at være, når han er første barn og kun er 9 måneder gammel:o) Og det er både moderligt og omsorgsfuldt at tage sit barn op når det græder - det skal du gøre!

Men nogle børn er mere tryghedssøgende end andre og sådan er vil alle forskellige i temperament. Der er altid nogen som stiller sig forrest i køen og råber højst op "tag mig, tag mig" og så er der dem, som gerne vil se det hele lidt an først inden de begynder at sige noget - og det er jo okay, der skal være plads til os alle:o) Hvordan er du selv som person, hvordan er hans far? Ofte så ligner børnene jo os.

Jeg synes det er rigtig godt at du er opmærksom på, hvis din dreng hører til de lidt mere stille og har brug for at observere på afstand og helst på skødet af dig. Du spørger hvad du kan gøre noget i tiden frem og jeg tænker at lige nu handler det meste om at give ham tryghed og være der for ham og ellers så drejer det sig meget om at guide ham ...


Annonce

... videre frem.

Jeg tror for det første at det er vigtigt at skelne imellem generthed og usikkerhed. Alle bliver usikre en gang imellem og det er helt naturligt. Det som gør at man tør bryde frem, tør prøve grænser og selvværd - at vide at man er noget værd, at man har værdi og ud fra dit brev så er jeg slet ikke i tvivl om at det er det du giver din dreng, bla. fordi du reagerer på hans behov.

Accepter derfor at han er som han er. Hvis han oplever at I bliver utilfredse med hans væremåde eller prøver at presse ham til at være anderledes så vil det skade hans selvværd. Dermed ikke sagt at han ikke nogle gange skal presses lidt, men et langt stykke hen af vejen må man guide ham, tage ham ved hånden både fysisk og verbalt.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Lad være med at kalde ham genert og lad være med at sammenligne ham med andre børn "Du kan da også løbe hen og lege ligesom den anden dreng". Når nogen henvender sig til ham og du ved han ikke kan svare eller ikke vil over til dem, så sig det for ham "Du vil helst blive her hos mor lidt endnu - ikk'" og kig på ham, vis ham at du forstår det osv.

Gemmeleg er godt, det kan også være en stor kasse som han selv kan være i eller som man kan krybe igennem. Men ellers er det også rigtig godt at danse til musik og gå på opdagelse sammen, bruge sig selv og hinanden og have fælles oplevelser - det giver også styrke og tro på at man godt kan.

Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce