Annonce

Annonce

Svar: Hjælp! Efterfødselsreaktion?!


2. maj 2007

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære kære du

Måske du bliver overrasket, men en mor der aldrig bliver vred og som bare kan rumme ALT - jeg tror ikke hun findes! Derudover vil jeg sige at jeg ikke umiddelbart tror du har en efterfødselsreaktion, jeg tænker at det er noget helt andet det handler om.

Det handler meget mere om den baggrund du har, den måde du selv er vokset op på og den måde du selv er blevet straffet på, har fået skæld ud på som barn. Rigtig mange forældre siger til sig selv "Når jeg får børn, så vil jeg aldrig slå dem" - der er faktisk lavet en pjece med denne titel - de ved hvor ydmygende det er og de ønsker noget andet for deres børn, præcis som du gør. Men man kan ikke bare slette alt og starte helt forfra, for din historie er en del af dig og det bedste du kan gøre er at være bevidst om den - præcis som du er nu.

Du ved godt at du kan have en kort lunte - du ved også at du ikke må slå dine børn og du ønsker af hele dit hjerte det bedste for jer alle. Derfor er det også rigtig vigtigt at du lytter til dig selv og at du sammen med din mand finder ud af, hvordan I kan hjælpe hinanden, så det ikke sker igen.

Du skriver f.eks. at du ikke oplever hverdagen som uoverskuelig. Du formår at finde energi, når din datter sover, du får klaret de praktiske ting osv. Men samtidig skriver du også at du er den der sørger for det meste derhjemme og at du nogle gange har brug for at have et par timer for dig selv. Det tror jeg også er vigtigt og jeg synes I skal finde en løsning på dette. Lige nu er din datter fortsat så lille at det er begrænset hvor meget hun kan passes, men at komme lidt væk, bare gå en tur alene, eller gå lidt i butikker for dig selv, det kan være rart. Måske vil du også gerne gå til lidt gymnastik eller andet, hvor du får lov til at tænke på dig selv og stille dine egne behov.

At du har givet din dreng et klaske på låret - ja, det skulle du ikke have ...


Annonce

... gjort og det ved du. Det var ren refleks. Men det gør da ikke at jeg tænker at du er en forfærdelig mor, slet ikke. Nu er jeg jo så heldig at have 'kendt' dig og din familie i længere tid - jeg tror flere år efterhånden, og jeg har trods afstanden af computer et lille billede i mit hoved af, hvordan I er som familie og hvordan du er som mor.

Jeg er slet ikke i tvivl om at du er en rigtig god mor og at dine børn (din dreng) elsker dig og ser op til dig. At de ved at de kan stole på dig, at du lytter til dem og er der for dem. Du er også kun et menneske og det er menneskeligt at fejle - og det er stort at kunne erkende sine fejl og gøre noget ved dem, når man kan:o) De breve du har sendt mig tidligere fortæller alle hvilken omsorgsfuld og betænksom mor du er.

Jeg tror du vil have glæde af at tale med nogen, som kunne tale med dig omkring din historie, den opdragelse du selv har fået og som vil kunne fortælle dig hvad du kan gøre i stedet for. Hvis du gerne vil have mulighed for at være anonym, så synes jeg du skulle prøve at ringe til forældretelefonen hos Børns Vilkår på tlf. 3555 5557, mandag-torsdag kl. 12-21, fredag kl. 12-19.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

I kommunen hvor du bor, har I også mulighed for at hente hjælp. Du kan naturligvis tale med sundhedsplejersken om det der er sket, når hun besøger dig i forbindelse med lillesøster. Du kan også prøve at ringe til PPR (pædagogiske psykologisk rådgivning) og høre om der er en familievejleder eller anden du kan tale med. Nogle kommuner har også en åben anonym rådgivning. Du kan også overveje om du skal tale med egen læge.

Det var rigtig godt du skrev til mig og jeg tænker at bare det du har skrevet oplevelsen ned, har fået ord sat på osv. er med til at gøre dig mere bevidst om hvad du vil og hvad du ikke vil. Det er altså en del af processen. Jeg er ret sikker på at I alle nok skal komme videre i god behold.

Stort knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Selleri

Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.

Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.

Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...

Læs mere i Babylex

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tak for hjælpen - det virker!!

Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.

Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!

Tusinde tak for din støtte.

Fra to nu langt mindre trætte forældre


Annonce