Svar: Putte og sove problemer
Kære Tenna
Du fortæller at din datter som regel sover to gange dagligt og det lyder passende i forhold til hendes alder. Jeg tænker dog at det vil være rigtig godt om I kunne prøve at være lidt mere styrende i forhold til hendes middagslure - du skriver at hun nogle dage sover 20 minutters formiddagslur og andre dage kan sove 2-3 timer og jeg tænker at det naturligvis er rigtig dejligt, når hun endelig sover, men I skal passe på at tingene ikke skrider og måske derfor prøve at kigge lidt mere på klokken.
Mange børn vil i jeres datters alder kunne sove en forholdsvis kort formiddagslur og vil så sove en lidt længere middagslur og måske er det sådan en rytme I skal finde.
Derudover tænker jeg at det jo er utroligt vigtigt at hun får mad nok i løbet af dagen, så hun sover godt - det gør man bedst på fuld mave. Det er ikke kun om aftenen hun skal spise godt, det skal hun dagen igennem, når hun stille og roligt får opbygget en god rutine i forhold til dette.
Du skriver at hun får flaske og det er rigtig godt, for så ved I præcist hvor meget hun får. Men udover flasken vil det være super med noget skemad, ...
... gerne 2-3 gange dagligt og måske skal der vælling i sutteflasken til natten.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7: Flaske med mme
Formiddag 9: Grød - havregrød, øllebrød eller lignende evt. med frugtmos, vand af kop
Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30 - sover 1 times tid, max 1½.
Frokost 12: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop. Sidde i høj stol prøve at få lidt brødskorper og lignende i hånden.
Puttes til middagslur med en flaske med mme kl. ca 13 og må her gerne sove et par timer
Eftermiddag 16: Flaske med mme
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk, vand af kop. Sidde i høj stol og igen få lidt i hånden undervejs.
Puttes til natten med en flaske 19.30 - vælling eller mme
Sen aften 23: Flaske med vælling eller mme
Jeg har forsøgt at sætte tider på her, så I har en rettesnor at gå ud fra. Jeg håber at det vil hjælpe jer til at få lidt mere overblik og struktur over hverdagen. Prøv som sagt at kigge lidt på klokken og vær lidt styrende i forhold til hvad tid hun spiser, bliver puttet osv. Vær også sikre på at hun får mad nok i løbet af dagen.
Rigtig meget held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

