Svar: Sove igennem - 5 mdr.
Kære Betina
Din dreng er kun 5 måneder gammel og hans mælkebehov er derfor fortsat forholdsvis stort. Det er godt du giver flaske, da du jo så ved helt præcist hvor meget han drikker og det er således lettere at holde lidt regnskab.
Det lyder som om I er kommet rigtig godt igang med skemaden og det er fint at du både giver grød og grøntsagsmos, vand af kop og så sutteflaske ud over dette.
Man har på et tidspunkt lavet nogle undersøgelser som viser at børn omkring 6 måneders alderen drikker ca 900-1000ml mælk i døgnet. Den plan du har sendt viser at jeres dreng får ca 750-800ml mælk og derudover drikker han så også vand og får skemad. Det lyder helt okay.
Du skriver at han de sidste dage er begyndt at vågne om natten og virke sulten, hvor I giver ham en sut og lidt vand - accepterer han dette og falder så hurtigt til ro? Hvis han gør det, så er det sandsynligvis ikke sult, men mere behov for at ...
... vide at I er der, lige få lidt trøst og finde roen igen. Det lyder relevant nok at han kan sove fra midnat til tidlig morgen, med den alder han har og det er okay at I forsøger med sut og lidt vand. Hvis I oplever at dette ikke er nok, så må I forsøge med en flaske ekstra i løbet af dagen, for at han ikke skal indhente det om natten.
Det er helt alderssvarende at hans søvnbehov om dagen også begynder at ændre sig. Mange børn begynder i hans alder at sove en lidt kortere formiddagslur og så tage en lidt længere middagslur. Omkring 6 måneders alderen vil nogle børn begynde at springe powernappen over, således at de nogle dage har behov for den, men andre dage kan undvære. Han bliver lagt tidligt i seng og sover ca 11 timer om natten. Sammen med de timer han tager i løbet af dagen, så lyder det som om hans søvnbehov fint dækkes ind.
Håber mine tanker hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

