Svar: Hvorfor sagde hun sådan?
Hej med dig
Det lyder som om du har en rigtig dejlig og sund tilknyttet lille pige og det er helt okay at hun smiler til verden. Det er jo som det gamle ordsprog siger "smil til verden og verden smiler til dig" og hvor er det en dejlig evne at have.
Mange kunne have glæde af at tænke mere positivt og se på de gode ting i livet. At glæde sig over at andre har det godt, at andre er glade. Nyde de ting som virkelig gør en glad og det er da netop at høre børns latter, at se deres umiddelbarhed, deres spontanitet og begejstring for selv små ting.
Gamle damer, og såmen også mange andre har det med at komme med kommentarer til al ting vedr. børn. Du kan ligeså godt vende dig til at din datter vil blive kommenteret, når I er ude at gå - måske bliver du selv kommenteret og det du siger, det du gør. Der er nogle gange ikke grænser for hvad fremmede mennesker føler de kan tillade sig at blande sig i og tro mig du er ikke den eneste det går ud over:o)
Forleden fik jeg et fur fordi min datter havde en lyserød nederdel på. Det var også en ældre dame som startede med at bukke sig ned og røre min datter og hendes nederdel (så kan man jo tale om hvor ...
... grænser går i den retning) og sagde 'sikke en fin nederdel' - hvorpå hun vendte sig mod mig og gav mig et fur over at alle piger idag var klædt i lyserødt og det var i hvert fald ikke børnene som ville det, det var mødrenes behov og det samme med pailletter, hårspænder, sølv og glitter... hele armen fik den, imens jeg blev målt fra top til tå og fik at vide at jeg jo også havde en meget sød bluse på...
...Og hvad skal man gøre... Jeg tænkte at det måtte hun da selv om. Jeg kender hende ikke, skal intet have med hende at gøre og helt ærligt, min tid kan bruges til andet og mere fornuftigt end at diskutere sådan noget med fremmede ældre damer.
Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, når du får disse kommentarer, man bliver jo også forbløffet og lidt overrumplet. Men det hører med til at være forældre idag åbenbart og det må du bare prøve at hoppe op og falde ned på:o)
Jeg bruger normalt ikke mine egne erfaringer i min rådgivning, men her kunne jeg simpelthen ikke lade være - håber det er okay:o)
Vær du stolt og glad over at din datter hilser på alle og har så mildt og dejligt et sind. Det er kun godt:o) Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

