Svar: Mælkeindtag og jerndråber
Kære Rikke
Jeg kan godt forstå du synes det er lidt forvirrende, når der er forskellige retningslinier alt efter hvilket land man bor i og du er bestemt ikke den eneste som oplever det lidt frustrerende en gang imellem.
Jeg tager lige dine spørgsmål fra en ende af og ud fra de retningslinier den danske sundhedsstyrelse har givet:o)
Med hensyn til mælkeindtag, så er det sådan at man i DK anbefaler amning så længe som muligt eller tilskud i form af modermælkserstatning. Først efter 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af din drengs indtag og jeg synes som udgangspunkt ikke at han i denne alder skal overgå til fuldt indtag af komælk. Indtil han er et år, bør han altså fortsat få enten modermælk eller modermælkserstatning.
400ml jernberiget modermælkserstatning er nok til at sikre ham hans jernbehov, men får han mindre end dette skal han have jern ved siden af. Selvom han får måske 350ml mme, så skal han fortsat have fuld dosis jerntilskud.
Nu ved jeg ikke hvilken type jerndråber du har fået tilsendt, men som regel giver man 6 eller 8 dråber, det står på flasken. Han skal have knap 9 mg jern dagligt, så kan du måske regne det ud.
De fleste børn vil i 8 måneders alderen have behov for amning eller flaske 3 gange dagligt og først i 9-10 måneders alderen kan de nøjes med 2 gange dagligt (morgen og aften) og om eftermiddagen kan amningen så erstattes af f.eks. en portion yoghurt eller lignende, så mælkeindtaget fortsat holdes.
De fleste børn vil i 8 måneders alderen have behov for omkring 750ml mælk og først frem mod 1 års alderen nedsættes denne mængde til ca 500ml som vil være deres behov fremover. Børn som ikke får tilstrækkelig med mælk bør få et dagligt tilskud af kalk, men så længe din dreng ikke er ældre end han er, så bør du forsøge at sikre hans mælkeindtag. Det gør du ved at fortsætte amning og ved fortsat at give ham mme. Ved siden af dette må yoghurt eller lignende så indgå i maden og hører børnene til de der ikke drikker meget mælk, så er det at jeg synes en milkshake kan komme ind en gang imellem. Du kan bruge den som supplement (dessert) til et hovedmåltid eller som mellemmåltid. En milkshake hvor man har blendet f.eks. mælk og banan er jo bare en anden måde at få det på, end hvis man spiser bananen for sig og drikker mælken af ...
... kop.
Med hensyn til yoghurt, så anbefaler man i DK at vælge produkter som er neutrale i smag - tykmælk, A38 og neutral yoghurt og det skal være lavet på sødmælk, altså med en fedtprocent på 3,5%. De færdige frugtyoghurt er for søde og indholdes af sukker for stort og derfor anbefales de neutrale produkter hvor man så selv kan tilsætte lidt frugtmos, friske bær osv.
De meget proteinholdige mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark anbefales ikke til børn under et år, netop på grund af proteinindholdet.
Med hensyn til kød, så er holdningen her i DK at børn så vidt muligt skal have mad der tager udgangspunkt i familiens mad, altså at vi som familie spiser det samme og så vidt muligt ikke køber færdiglavede eller specielle retter til børnene. Man tilsætter ca 1 spsk. findelt kød eller fisk i barnets grøntsagsmos (så fylder kødet ikke for meget) og det er vigtigt at skifte mellem kød og fisk i ugens løb, samt skifte mellem forskellige typer af kød (okse, kalv, svin, lam, høne, kalkun, and osv.) og også indmad som lever og hjerte. Man bør også variere mellem forskellige fisketyper, så barnet både får fede fisk som makrel, sild, laks, tun på dåse og de magre fisk som torsk, skrubbe, rødspætte, rødfisk, havkat m.m. Man kan også give torskerogn, rejer og muslinger en gang imellem.
Generelt så handler det om at børn ikke skal spise for ensidigt og med den alder din dreng har nu, så er det en rigtig god idé at give ham så meget forskelligt som overhovedet muligt.
Det lyder som om det er lidt svært for dig at få din drengs mælkebehov dækket helt ind og jeg tænker derfor at det vil være godt, hvis du fortsat kan amme 3 gange dagligt. Jeg tænker også at det måske vil være godt at du bibeholder den sene aftenamning netop af samme grund - jeg har fornemmelse af at din dreng drikker mere hos dig på dette tidspunkt fordi der er mere ro, hvor han i løbet af dagen simpelthen har for travlt til at kunne koncentrere sig om brystet. Og den mælk han får er vigtigt.
Det er helt normalt ikke at have brystspænding mere med den alder han har og du kan sagtens have mælk til ham alligevel. Jeg tænker også at hvis der ikke var noget at komme efter, så gad han sikkert ikke die hos dig og det vil han jo fortsat gerne...
Jeg håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!