Annonce

Annonce

Svar: Amning og mælk af kop


7. maj 2007

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære stolte mor

Du skriver ikke hvor store mængder grød og mos din datter spiser, men det har naturligvis indflydelse på hendes behov for mælk efterfølgende. Det vil i forhold til hendes alder være passende at give hende ca 1 dl af grød/mos med vand af kop ved siden af, så burde der fortsat være plads til mælken.

I takt med at børn spiser mere og mere skemad, så vil det være helt naturligt at de ikke har behov for mælk straks efter og stille og roligt vil de selv regulere deres behov ned. Din datter lyder til at have en fin evne til at regulere sit behov, således at hvis du tilbyder, så spiser hun gerne, hvis hun har behov og har hun ikke så siger hun nej tak. Du må således stole på at hun har en naturlig evne til at regulere, hvis du tilbyder.

Samtidig fortæller du også at du ikke længere behøver amme din datter før hun sover lure og det lyder jo faktisk rigtig godt, da hun på den måde jo kommer ind i en fin rytme, hvor hun ikke behøver brystet for at falde i søvn. Jeg vil derfor foreslå at du udnytter dette, så din datter (i stedet for som tidligere har haft en rytme der hed spise, sove, lege) nu får en rytme som hedder sove, spise, lege, sove - altså så du begynder at medtænke amningen når din datter vågner fra lur f.eks. om formiddagen og efter middagsluren. En times tid efter kan hun så få skemad og vand at drikke og så blive puttet igen.

I forhold til hendes alder, så er det helt naturligt at hun ikke kan koncentrere sig så meget omkring brystet om dagen og jeg synes også det er meget passende med en ...


Annonce

... amning sen aften kl. 23. Hvis hun herefter kan sove mellem 24-06, så sover hun faktisk igennem og det er guld værd, synes jeg. Mere kan du ikke forlange:o)

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Grød, evt. med frugtmos, vand af kop
Puttes til formiddagslur
Frokost: Bryst (altså når hun vågner af sin formiddagslur)
Evt. bryst igen før middagslur
Eftermiddag: Bryst igen, atter når hun vågner fra sin lur
Sen eftermiddag: Evt. bryst igen og her powernapper hun måske lidt
Aften: Grøntsagsmos med vand af kop
Bryst og puttes til natten
Sen aften: Bryst
Nat: Evt. bryst eller vand. Man siger at fra 6 måneders alderen har barnet ikke ernæringsmæssigt behov for mælk om natten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Vand af kop er rigtig fint som tørstslukker og sammen med skemaden. Ca 5 amninger burde være nok til at dække hendes mælkebehov og de fremgår af skemaet her, tilbuddet kan sagtens være større end de 5 amninger, men igen er det du skal tro på at hun kan regulere selv. Der er ikke umiddelbart grund til at give hende mme af kop, med mindre du gerne vil lære hende at drikke kold mælk, men det behøver hun ikke med den alder hun har. Din mælk er fin.

Fra 6 måneders alderen kan lidt sødmælk indgå i madlavningen på den måde at I alle kan spise det samme. Hvis du laver kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så behøver du ikke lave specielle retter til din datter. Men du skal ikke begynde at give hende sødmælk i større mængder.

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex

RS virus

RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.

RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.

De...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce