Svar: Nan2 istedet for nutramigen? Og sove og spisevaner
Kære Gitte
Du skriver ikke hvilken allergi din mand har, men det er kun hvis barnet har fået diagnosticeret en mælkeallergi at du skal fortsætte med nutramigenen. Hvis der ikke er tale om dette, så er det meget fornuftigt at skifte over til Nan2 i stedet.
Det er rigtig vigtigt at den mad din datter får nu smager godt og giver hende lyst til at spise, jo mere forskelligt du kan give hende jo bedre. Hun må også meget gerne begynde at få lidt kogt kød og fisk, og flere af de grovere og mere smagfulde grøntsager som f.eks. rodfrugter.
Jeg synes derudover at det er en rigtig god idé at du bibeholder amningen. Hun har stadig behov for rigtig meget mælk med den alder hun har og modermælken er jo fortsat rigtig god for hende.
Det er altid en rigtig svær periode der hvor børn ændrer på deres søvn og dermed antal lure i løbet af dagen. Jeres datter lyder til at være nået dertil, hvor hun kan nøjes med to lure dagligt og det tager lidt tid før I alle lige vender jer til dette. Det vil være rigtig fint, hvis I kunne forsøge, som du selv skriver, at rykke hendes lure lidt, så hun puttes lidt senere. Gør det hele dagen igennem, så hun stille og roligt kommer ind i en anden rytme og så I også kommer ind på at kunne spise sammen nogenlunde samme tid og hun kan blive puttet ...
... lidt senere om aftenen og forhåbentlig også sove lidt bedre.
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 5.00/6.00: Ammes
Morgen 8.00: Havregrød evt. med frugtmos + vand
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur (sover ca. 1-2 timer)
Frokost 12.00: Gulerodsmos eller anden grøntsagsmos + vand
Puttes til eftermiddagslur kl ca 13 med amning. Sover 1-2 timer
Eftermiddag 15: Fuldkornsgrød + vand
Sen eftermiddag 16.30-17: Amning
Aften 18: Gulerodsmos eller anden grøntsagsmos, mere og mere af jeres mad + vand, sidde i høj stol og imens I spiser prøve at sidde med en brødskorpe eller lignende
Ammes og puttes til natten 19-20
Sen aften 23.00: ammes
Nat: 24-05/06 så vidt muligt ikke amning
Så jeres plan for dagen er ikke hen i vejret, det handler om at I står i en overgangsfase lige nu og jeg tænker at I i løbet af den den næste uge eller to skal forsøge at få en rytme, hvor I stille og roligt flytter lidt på tiderne for putning i løbet af dagen som ovenfor beskrevet.
Det er helt naturligt og også meget vigtigt at I skal sidde hos jeres datter når I giver hende noget at sidde med. Hun må ikke sidde med noget i hånden uden opsyn.
Håber jeg kom igennem det hele og at ovenstående hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

