Brev:
Skolemoden
Kære Helen
Jeg har skrevet til dig før om lidt problemer i vores familie. Men det er vi ved at komme over. Vi er næsten lige kommet hjem fra 2 måneder i Thailand, hvor familien, såvel børn som voksne hyggede sig gevaldigt og fik et mere harmonisk liv sammen. Børnene er jo også blevet ældre.
Nu er det ved at være skoletid for Sofie - eller er det? Det store spørgsmål.
Sofie blev blev 5 år i december 2006. Hun er en lidt tilbageholdende og stille pige, men mest, når hun befinder sig i uvante omgivelser og med mennesker (og børn) hun ikke kender særligt godt. Hun har dog ændret sig positivt det sidste halve år, og er ikke så tilbageholdende som tidligere. Vi føler at hun er tilbageholdende, men kan og vil meget nyt, hvis hun bare får lidt hjælp i form af en voksen, der siger til hende: du kan godt eller hjælper hende i gang.
Vi har selv talt meget om om hun er klar. Vi vurderer, at hun er klar på alle områder på nær lige dette punkt med det sociale. (Lidt tilbageholdende) Hun har flere veninder, især en bedste veninde, som også skal starte i skole til sommer. Hun fungerer rigtig godt socialt med veninderne og i børnehaven.
Vi har været til samtale i børnehaven, som mente, at hun godt kunne starte i skole, men heller ikke ville tage skade af at vente et år. Med den begrundelse at hun kunne blive lidt mindre genert og tilbageholdende på det år. Dette har vi også tænkt på, men tror måske også på, at det er hendes natur og at det ikke nødvendigvist ændrer sig på et år.
Vores bekymring går lidt på, om hun vil kede sig i børnehaven. Hun er ikke særligt interesseret i at lege med de yngre piger. Der er 5 piger på stuen, hvoraf kun 1 ikke skal i skole. Denne pige søger selv de yngre piger. Vores datter tror jeg dog godt ville kunne lege med hende, men det vil som sagt være med en gruppe af yngre piger hun skal lege.
Vi har valgt at indskrive vores datter på en lille privatskole med den primære grund, at klasserne kun har 13-14 børn i hver til at starte med. Samtidig har de hver uge en projektdag, hvor de lærer ting ved leg/aktiviteter udenfor eller i hvert fald på en anden måde end i klasselokalet.
Dette synes vi er dejligt. Men når hun nu er tilbageholdende og ikke bryder sig om at stille sig op foran for mange vil projekter som teater (hvilket de laver hvert år) måske skræmme hende og få hende til at gå lidt ind i sig selv. Jeg vil sige, at hun i børnehaven sagtens kan fortælle om sin weekend mv., når de har de såkaldte ...
... ”oplevelseskasser” hver mandag.
Den sidste uge har vi nok hældt lidt til at lade hende vente, men er som sagt meget i tvivl.
Vores datter ved hun skal starte på en anden skole end de andre børn, og at hun ikke kender nogen. Vi har lovet hende, at vi vil sørge for, at hun lærer nogle piger fra klassen at kende inden hun starter, og det har hun taget rigtig pænt. (Hun har været lidt ked af ikke at skulle starte samme sted som bedste veninden) Vi har været ude at købe skoletaske og vi har én gang spurgt hende hvad hun selv helst ville – hvis hun kunne bestemme: i skole eller et år mere i børnehaven. Prompte kom det: i skole.
Egentlig har vi altid sagt, at man ikke kan komme for sent i skole - kun for tidligt. Nu står vi i det og er alligevel meget i tviv. Inden vores samtale i børnehaven var vi ikke i tvivl. Vi ved hun er genert ind i mellem, men menet, at den skole vi har valgt har viljen og evnen til at hjælpe hende på vej. Og det er jeg stadig ikke i tvivl om. Men er det bedre at vente og give hende chancen for at få lidt mere selvtillid og ballast?
Hun er meget perfektionistisk. Når hun tegner og maler skal det være inden for stregerne og som jeg før har skrevet om skal tøjet sidde korrekt. Dette har vi set som et tegn på at hun bare er grundig og lidt pertentlig, men måske dækker det over en usikkerhed, som hun måske vokser fra? Måske stiller hun for store krav til sig selv i forhold til sin alder og vil måske opleve nederlag i skolen fordi hun ikke er god til at acceptere sine egne begrænsninger...?
Det er store spørgsmål, som kun tiden kan besvare, men måske kan din erfaring være med til at lette beslutningen lidt...
Hvad vil dit råd være?
Hvis vi beslutter os for, at Sofie ikke skal i skole, hvor meget synes du så vi skal inddrage hende?
Jeg mener, hun ved jo, at hun skal i skole. Hun har været ude på skolen og skoletasken er købt.
Vi har tænkt lidt på at snakke lidt med hende om, at hun måske skulle blive i børnehaven et år endnu. At Marie (den jævnaldrende pige) også bliiver og at hun måske vil være lidt mindre genert om et år. Og så fremhæve nogle gode ting om børnehaven: lillebror er der, nyt arbejdsrum, kendte børn og omgivelser m.m.
Men vi ved jo også, at hun nok vil blive lidt ked af det, og derfor har vi ikke lyst til bare at sige til hende: Nu skal du ikke i skole alligevel!
Hun er jo et menenske med følelser, som vi ikke vil træde på....
Gode råd ønskes også her.
Venlig hilsen
2 usikre forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!