Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise skemad, kun bryst og sover uroligt


8. maj 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mia

Der er ingen tvivl om at din datter sover uroligt på grund af hendes alder, motoriske udvikling, ja udvikling generelt. Men hovedårsagen til at din datter ikke spiser særlig meget er jeg helt overbevist om skyldes hendes høje indtag af mælk.

Du ammer hende alt for meget og det betyder for det første at hun ikke føler sult og derfor lader sig nøjes med små mængder mad og for det andet, så giver amningen behov for hyppigt at die - også om natten. Børn spiser hyppigere af bryst end de f.eks. gør af flaske og når hun med den alder hun har får så meget bryst som hun gør, så er det nødvendigt for at hun bliver dækket godt nok ind og ikke føler sig sulten.

I forhold til at din datter er 8 måneder gammel, så burde hun kunne nøjes med 3 amninger dagligt. Du er oppe på mere end det dobbelte og der er kun en til at vende dette - det er dig. Din datter er meget bevidst om brystet og hun søger det og vil ikke søge det mindre. Det er derfor dig der må tilbyde noget andet end brystet dagen igennem og om natten må far tage over.

Det bliver lidt hårdt, men et eller andet sted er du også nødt til at tænke på at det er for din datters bedste. Er hun tørstig kan hun få vand, er hun sulten kan hun få mad, hvis hun bliver så ulykkelig at du er nødt til at give hende brystet så gør det kortvarigt og her taler jeg faktisk om natten og kun her fordi det er vigtigt at I alle får sovet lidt også.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Bryst, det er en dejlig måde at vågne på for jer begge, dagen begynder.

Formiddag: Grød, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød eller lignende, vand af kop

Puttes til formiddagslur uden bryst

Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, ...


Annonce

... rugbrødshapsere med smørbart pålæg, rester fra aftensmaden som lidt frikadelle, pastaskruer som er godt kogt osv. Vand af kop

Puttes til middagslur uden bryst

Eftermiddag: Evt. amning her eller du kan forsøge at gemme denne til sen aften, hvis det giver jer en bedre nat. Frugtmos eller frisk frugt, gerne ½ bolle med smør, banan eller lignende. Hun kan også få en lille portion tykmælk med lidt frugtmos på, vand af kop

Aften: Grøntsagsmos og jeres mad, grøntsager i stykker, kød/fisk, ris, pasta, sovs osv. Vand af kop

Ammes og puttes til natten, dejligt at falde i søvn på denne måde.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften, dvs inden midnat: Evt. amning, hvis I så bedre kan klare at hun ikke amme igen før næste morgen. Det vil være helt okay.

Nat: Vand hvis noget.

Som du kan se ud af ovenstående så er det en stor ændring I skal igang med og du skal tænke på at din mand kan alt andet end at amme, så din datter kan af far få masser af tryghed, nærhed, kærtegn og omsorg - fuldstændig godt og fint, det eneste far ikke kan er at amme.

I skal overveje om hun skal på eget værelse at sove, hvis hun ikke allerede er det. Det er vigtigt at hun ikke ligger i sengen med 'babs og nutte' som selvbetjening, men at du så vidt muligt holder dig væk.

Og ja jeg ved det er svært, men det kan godt lade sig gøre og I er nødt til virkelig at tænke over hendes mælkeindtag, hvis I vil skabe en ændring i forhold til hendes spisevaner. Det er meget vigtigt at I gør det nu, så I ikke passerer det tidspunkt hvor hun rent faktisk er interesseret i at spise og putte i munden for så bliver det rigtig svært at få hende til at spise. Det er nu I virkelig kan gøre en forskel.

Rigtig meget held og lykke, knus herfra:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dine hurtige svar, dine tanker og gode råd hjælper mig meget!

Knus fra mig


Annonce