Annonce

Annonce

Brev:

Sover stadig på mor og far


9. maj 2007

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Sover stadig på mor og far

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Nå, men jeg henvender mig nu igen med min lille "klister-medister-datter" :o) Jeg skrev til dig for en måneds tid siden, tror jeg - hvor du kaldte hende en "high-need baby" - hvilket jeg tror, at du har ganske ret i.

Jeg har fuldstændig opgivet at lægge hende i barnevognen, hvilket jeg er lidt ked af, men måske vil hun blive glad for den på et senere tidspunkt. Hun bliver nu puttet i sin lift indendøre. Du nævnte, at jeg kunne svøbe hende - det har jeg forsøgt uden held. Hun bliver fuldstændig hysterisk af ikke at kunne bevæge sig - så det har jeg også opgivet. Hun bliver altid puttet med sut og sutteklud.

Der er ikke så meget forskel på vores hverdag. Jeg tager ikke ret tit ud, netop fordi jeg synes, det er vigtigst, at lillepigen får sovet.

Hun elsker sit aktivitetstæppe og kan ligge der længe og leg. Hun elsker, når jeg synger for hende eller leger med hende. Og hun er begyndt at sidde i en skråstol, så hun kan følge med, når vi andre spiser (ellers har enten min mand eller jeg måtte sidde med hende - for hun sover naturligvis aldrig ved spisetid :o))

Jeg går også med hende i bæreselen de gange, hvor hun ikke gider at lege selv - men det er faktisk ikke så ofte, at det er nødvendigt.

Men, men, men! Hun sover stadig kun 45 minutter ad gangen, og i 99% af tilfældene kan hun ikke falde i søvn igen, medmindre jeg tager hende op og lægger mig med hende på min mave. Så napper hun til gengæld gerne 3 timer.

Jeg forsøger med jævne mellemrum at lægge hende, når hun har ligget på mig 45-60 minutter, men de fleste gange slår hun øjnene op med det samme eller efter ganske kort tid. Jeg putter hende i hendes dyne, så hun får varmen med ned i liften, men lige lidt hjælper det.

Det eneste tidspunkt, hvor man kan lægge hende fra sig, er, når hun puttes til natten, og efter at hun har spist i løbet af natten. Så accepterer hun fint at blive lagt, ...


Annonce

... selvom hun ikke sover, når man lægger hende.

Hun spiser ikke på faste tidspunkter, og hun sover ikke på faste tidspunkter, men et eksempel på en dag kunne se sådan ud:

6.00 Vågner og spiser
7.30 Sover
8.15 Vågner og spiser
8.30 Aflevere storebror
9.00 Hjemme igen - man er lidt sur, fordi man ikke har sovet nok :o) Lægger mig med hende
12.00 Vågner og spiser
13.30 Spiser, Er meget træt, men vil ikke sove - lægger jeg med med hende, falder hun straks i søvn!
15.30 Er ofte nødt til at vække hende, da storebror skal hentes. Forsøger at "liste" hende ud i bilen, men hun vågner altid. Giver hende som regel en flaske, inden vi kører for at undgå ballade, når vi henter storebror.
17.00 Sover på enten far eller mor.
18.00 Vi forsøger at lægge hende, når vi skal spise - og hun vågner! Og er vel at mærke stadig træt.
19.00/20.00/21.00 Får den sidste flaske inden natten. Ligger på mor og far et stykke tid og lægges i liften.
23.00 Spiser
02.00 Spiser
05.00 Spiser

Lægger jeg mig ikke med hende, så er hun vågen længe, men er klynkende. Og sover mange, mange bittesmå lure i løbet af dagen.

Det skal også siges, at hver eneste gang, hun skal sove, så foregår det under en masse skrigeri - lige som om, hun ikke vil overgive sig til søvnen. Hun møffer rundt på mig og gnider hovedet frem og tilbage på mit bryst, sparker med benene og er helt hys, indtil hun bliver så træt, at hun falder omkuld på mig.

Så jeg synes, hun sover mange smålure, og jeg synes faktisk også at hun spiser meget ofte for et flaskebarn. Hun spiser typisk 150 ml ad gangen og vil ikke have mere, men hun kan snildt nappe 150 ml mere efter blot en time. Jeg har prøvet at stikke hende en flaske, når hun vågner efter de 45 minutter, men det falder hun ikke i søvn af - det hjælper kun at komme op på mor.

Skal jeg bare gøre det, som hun ønsker og affinde mig med at ligge time efter time på sofaen - eller er det på tide at forsøge at hjælpe hende til at sove selv? Og kan man overhovedet det, når hun ikke er ældre? Og når nu hun er sådan en krævende lille skattepige?

Med venlig hilsen
Ermelin

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Du har hjulpet mig med at få min datter til at sove i egen seng og sidenhen på eget værelse og det er bare gået SÅ fint! Jeg fulgte dine råd til punkt og prikke og det virkede fra første aften. Jeg er imponeret.

Tak fra Winnie, mor til pige på 8 måneder


Annonce