Annonce

Annonce

Svar: Sovevaner - 8 mdr.


10. maj 2007

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er rigtig dejligt at høre at det er gået så godt med at begynde arbejde og at I alle tre nyder den nye situation:o)

Så vidt jeg husker er Jens nu omkring de 8-9 måneder og en plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Bryst/flaske

Formiddag: Grød, evt. med lidt frugtmos, ½ banan eller lidt anden frisk frugt, måske prøve at få en ½ bolle med lidt smør. Vand af kop

Puttes til formiddagslur

Frokost: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, tilbehør af grøntsagsmos som stille og roligt går over til at være kogte grøntsager i små stykker. Gerne lidt rester fra aftensmaden som lidt frikadelle, godt kogte pastaskruer og lignende. Vand af kop

Puttes til middagslur, evt. med en flaske

Eftermiddag: Lidt frugtmos evt. med lidt mælk på, eller måske en lille portion tykmælk eller lignende, ½ bolle med lidt smør og lidt ost at gnave lidt i. Frisk frugt og bær, vand af ...


Annonce

... kop

Aften: Grøntsagsmos og mad i stykker, mere rigtig mad. Må få stort set alt, kød, fisk, ris, pasta, sovs osv. Evt. lidt frugtmos til dessert. Vand af kop

Puttes til natten med en flaske eller bryst


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Sen aften: Nogle børn har behov for mælk igen her, men bestemt ikke alle og det er helt fint.

Generelt kan man sige at børn i 8-9 måneders alderen vil have behov for at sove 2 lure dagligt, ialt vil lurene vare mellem 2½-4 timer, ofte er formiddagsluren kort og middagsluren lidt længere, så Jens f.eks. sover en times tid, måske kun 45 minutter om formiddagen men så sover et par sammenhængende timer over middag. Om natten sover de fleste 11-12 timer og sammenlagt vil børn i 8-9 måneders alderen sove måske 14 timer i døgnet. Så dagslurenes længde afhænger altså meget af hvor meget han sover om natten og modsat.

Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre og ind på rette kurs. Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex

Rotavirus

Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.

Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce