Brev:
Temperament og separationsangst
Kære Helen
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst har skrevet. Det går rigtig godt med Tobias. Han trives og er startet i vuggestue for 2 måneder siden. Det har været meget problemfrit. Han har ikke grædt en eneste gang, når vi har afleveret. Og han er glad (og træt) når han kommer hjem. Han sover stadig om natten og er nem at putte, så faktisk har vi længe syntes, at vi havde verdens letteste dreng og har næsten glemt de første 9 måneders søvnløse liv. Men nu er der opstået noget jeg gerne lige ville vender med dig.
Tobias er begyndt at vise temperament, hvilket jeg synes er godt. Jeg synes det er godt at han har tydelige grænser og at han ved hvad han vil og ikke vil. Selvom det selvfølgelig er irriterende at skulle slås med ham, når han ikke må hælde mælk på gulvet eller skovle alt sin grød ned i skødet, eller ikke vil skiftes eller have tøj på osv. Han bliver virkelig hidsig, og kan også finde på at bide. Men samtidig vil han også gerne trøstes og holdes om, så det er en lidt underlig blandig.
Jeg prøver at give ham plads til at rase, men samtidig sætte grænser, og holde ham ind til kroppen, hvis han spørger efter det. Det går fint indtil videre, men jeg tror det bliver sværere efterhånden. Hvor kan jeg læse noget mere om det, vi vil gerne forberede os lidt og have lidt viden på området?
Nå, men det jeg egentlig vil spørge om, er om Tobias muligvis kan have lidt seperationsangst. Han har ellers ikke haft skyggen af det indtil nu, og jeg troede egentlig, at det var i 9-10 måneders alderen. Han er 13 måneder nu. Han er begyndt at holde sig meget fast til os ind imellem og vi må ikke slippe ham. Ej heller sætte os ned et øjeblik (med ham i favnen), vi skal stå op og vugge lidt. Det kommer når han er træt, og så kan han godt blive meget pjevset og små-grædende.
Det er sikkert meget almindeligt, vi har bare ikke ...
... oplevet det før, så derfor spørger jeg lidt til det. Tror du han er utryg eller tror du han afprøver hvor meget han kan styre os? Han leger nemlig meget med, hvad han kan få os til. Han er for eksempel begyndt at trække en stol hen til bordet, hvor computeren står, og så kommendere os til at sidde, ved at klappe på stolen og "tale", så han kan komme op på skødet og så kan han nå computeren. Han siger også meget mam-mam hele tiden for at få os ud i køkkenet og lave mad, men han er efterfølgende ikke sulten.
I øvrigt kan vi som sagt have en del slåskampe omkring det at spise, jeg må overhovedet ikke røre hans tallerken eller gaffel, så bliver han rasende og ulykkelig. Sidst kan jeg sige, at jeg synes han vågner lidt oftere om natten nu, og skal have sut eller vand.
Hvordan håndtere vi bedst de nye signaler han sender? Jeg synes i udgangspunktet det er godt, at han forsøger at manipulere med os, for han skal jo lære hvordan spil mellem mennesker foregår, men jeg gider samtidig ikke sige nej til ham hele tiden, eller komme til at afvise ham, hvis han i virkeligeheden er inde i en periode, hvos han har brug for mere tryghed end han plejer.
Han har været ret hurtigt motorisk, han har kunne gå i tre måneder nu og har meget krudt i røven, er hele tiden i bevægelse, men jeg tænker på, om det har gjort at han måske er "bagefter" med nogle andre ting, og at det er derfor han først får seperationsangst nu?
Eller måske er han bare træt ovenpå lidt sygdom, og lange dage i vuggestuen, måske kan han mærke at mor og far er usikre, fordi vi er ved at købe hus... Og højst sandsynligt er det bare et sammensurium af det hele.
Hvad tænker du om det? Og hvordan håndterer vi bedst, at han ikke længere hele tiden er så veltilpas, som han hidtil har været? Er det en del af hans udvikling, eller prøver han at fortælle os noget?
Kærlig hilsen
Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.