Brev:
Gravid og forvirret

Kære Helen
Jeg er lidt i vildrede. Har været hos min læge idag. Da vi er flyttet til en ny kommune for 3 mdr siden, har vi fået tildelt en ny læge. Mit problem er, at hverken jeg eller min kæreste er særlig glade for lægen, da vi aldrig har mødt vores egentlige læge, men blot har været hos en stedfortrædende lægepraktikant, der har gjort mig ret utryg.
De kunne ikke engang svare på, om de havde fået min journal fra min daværende læge, hvilket er ret vigtigt da jeg har en historie med antidepressiv-midlet "Cipralex". Konsekvensen er, at vi nu skifter til anden læge, men der går jo noget tid fra det bliver sat igang, til vi reelt kan begynde at bruge lægen.
Da jeg har fået nogle ret tvetydige svar, vil jeg nu fortælle dig om mine oplevelser og samtidig spørge dig til råds:
Da jeg fortalte, at jeg er holdt op med Cipralex med øjeblikkelig varsel, efter jeg fandt ud af jeg var gravid, pga. frygt for misdannelser af fostret mm., var hendes svar blot "fint". Hun kom ikke nærmere ind på, om der er noget rådgivning at få for folk i min situation. Ved du hvordan jeg finder ud af det?
Jeg har hørt, at hvis man som moder, har blodtype O Rhesus Negativ, kan man skifte blodtype midt i graviditeten og baby kan pludselig ikke tåle moderens nye blod, og vil dø. Dette spørgsmål ignorerede lægen blot og afviste nærmere undersøgelse af dette. Ved du, Helen, om det blot er en skrøne eller om der er hold i det? (Jeg spørger selvfølgelig fordi jeg har denne blodtype)
Udover dette er jeg meget i tvivl mht de rigtige vitaminer:
Lægen siger, at jeg skal huske at tage folinsyre, hvilket jeg gør igennem GraVitamin. Nu har jeg så set, at du anbefaler D-vitamin dagligt...dette har lægen ikke sagt noget om. Men er der så nok D-vitamin i GraVitamin? ...
...
Derudover er jeg i tvivl ang. Fiskeolie: Da jeg ikke spiser fisk har jeg altid taget EPA-GLA+ som er fiskeolie med fedtsyrer Omega 3-6-9, fra firmaet BIOSYM. Men apotekeren siger, at jeg ikke må tage fiskekapslerne, da indholdet af A-vitamin kan skade fosteret - lægen siger, at jeg bare kan spise løs af dem. Yderligere siger min veninde, der er sygeplejerske, at hun bestemt ikke mener man må tage dem under graviditeten, men først under amningen.
Der står på deklarationen, at der frarådes gravide at tage dem, uden anden aftale med egen læge. Hvad skal jeg gøre? Gravide rådes jo til at spise fisk flere gange om ugen, men jeg kan simpelthen ikke fordrage fisk. Og hvis jeg heller ik må tage fiskepillerne...eller må jeg!?!
Så skal jeg lige høre om det sidste:
Tiden hos lægen skulle have være brugt, så vidt jeg forstod, til at jeg kunne få stillet en masse spørgsmål og få svar. Men istedet brugte lægen 90% af konsultationstiden på, at fortælle om Down-syndrom. Jeg er 24 år og er vel ikke i risikogruppen for at få et barn med denne kromosomfejl?
Hun gjorde meget opmærksom på, at nakkefoldsscanning er en nødvendighed, og jeg sidder tilbage med en følelse af, at jeg skal være heldig hvis jeg IKKE får et barn med Down-syndrom...er det ikke blot en standard-undersøgelse man foretager, og er oddsene ikke ret lave for at få sådan et barn? Hele affæren er for mig, ret ubehageligt og det hele har gjort mig meget trist til mode over det hele, da jeg føler jeg ikke har tid til at bare nyde graviditeten. Al tiden går med at bekymre mig, da der hober sig flere og flere spørgsmål og bekymringer op.
Jeg håber ikke mit brev er alt for uoverskueligt.
De Kærligste Hilsener Mia.
PS. Tak for en virkelig god brevkasse/side. Du gør et fantastisk stykke arbejde.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.