Svar: Søvn rytme
Kære Camilla
Et barn på 3 måneder vil som regel sove 3-4 gange i løbet af dagen, det er lidt forskelligt alt efter hvor meget barnet også sover om natten. Det er normalt at nogle lure kan vare 30-45 minutter, andre lure vil så vare et par timer eller mere - igen er der stor variation både fra barn til barn, men også alt efter hvad tidspunkt det er på dagen. Nogle børn sover det længste stræk i løbet af formiddagen, andre sover en kort lur her og så længere lure om eftermiddagen osv. Igen er børn meget forskellige.
I forhold til et gennemsnitligt søvnbehov, så vil de fleste børn på din datters alder sove 5-6 timer i løbet af dagen og 10 timer i løbet af natten afbrudt af mad. Altså tilsammen sove ca 15 timer i døgnet. Du skal derfor prøve at se på din datters samlede søvn og vurdere om hun samlet set sover som hun skal. Nogle sover lidt mere, andre lidt mindre...
Rytmen kommer mere og mere i takt med at hun bliver gammel nok til at begynde med andet mad. Prøv at se den plan jeg har sendt dig i tidligere svar:o)
Det er også helt normalt at din datter ikke bryder sig om at være hos andre end dig. Du er den hun kender allerbedst og hun har brug for genkendelighed ...
... for at føle sig tryg. Hvis hun ikke ser sine bedsteforældre særlig tit, så føler hun sig ikke tryg ved dem og det er kun naturligt at hun reagerer. Ofte er bedsteforældre jo overstrømmende og de vil så gerne, men børn har brug for at få lov til at studere lidt på afstand og lige vende sig lidt til dem, deres stemme, deres lugt, deres udseende osv. Lige studere dem lidt siddende på mors arm og finde ud af at det er okay, de vil mig ikke noget ondt.
Det samme med hensyn til hurtige bevægelser. Børn skal være ældre før de synes det er sjovt at blive bevæget hurtigt. Det er stadig de rolige, rytmiske, monotome bevægelser som giver barnet tryghed. Det er også de bevægelser hun kender inde fra maven og hun bliver naturligt ked af det, hvis noget går for hurtigt - det er utrygt for hende.
Det lyder bestemt som om din datter reagerer fuldstændig normalt, prøv at tage de roligt, så hun også mærker din ro. Hun spejler sig i dig og hun skal have lov til at opleve verden, andre mennesker lidt på afstand. Vi har alle en personligheds-sfære som ikke bare skal overskrides, heller ikke selvom man er 3 måneder gammel og nogen tror man er hvermandseje:o)
Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

