Annonce

Annonce

Brev:

Mad, sove og mælk


14. maj 2007

Alder:
9 mdr.

Mad, sove og mælk

Kære Helen.

Så har jeg endnu engang brug for din hjælp og vejledning. Vores dreng er snart 9 måneder (den 19. august), så jeg vil gerne høre, om hans plan for dagen holder stik. For det meste ser hans dag sådan ud:

6.30 - 7.00: Vågner. Vi henter ham først ved en 7-tiden selvom han vågner inden. Han ligger bare og hygger sig i sengen indtil da.

7.00: Ammes i sengen.

8.00: Grød til morgenmad (havregrød/øllebrød/flerkornsgrød med MME) evt. med lidt revet frugt på toppen + vand af kop.

8.30 - 9.00: Puttes til formiddagslur, ca. 1½ time.

10.30 - 11.00: Formiddagshapser, gerne ½ banan, 1 kiwi eller anden frugt + vand af kop.

12.00: Frokost, gerne små rugbrødshapsere med leverpostej (yndlingsspise) og/eller smøreost med hvidløg eller anden smag. Jeg har også prøvet med moset avocado og vil snart forsøge mig med makrelguf. Hvis der er rester med kød fra aftensmaden får han også lidt af det. Vand af kop.

13.00: Puttes til middagslur, ca. 1 time.

15.00: Eftermiddagssnack, gerne A38 eller sødmælksyoghurt naturel med ymerdrys og frugt i skiver + vand af kop. Det hænder også, at han får ½ havregrynsbolle med smøreost eller ½ frugtstang med figen eller anden smag.

16.30: Puttes til sen eftermiddagslur, ca. ½-1 time.

18.00: Aftensmad med udgangspunkt i vores mad + vand af kop.

19.00: Gøres klar til natten (bad, dråber, børste tænder, nattøj, historie, leg, m.v.).

20:00 Godnat og sov godt.

23.00: Ammes til natten. Han sover igennem indtil næste morgen.


Hvordan ser hans plan ud med hensyn til:

1) Sovetider? Da hans to lure om formiddagen og efter frokost er så korte har han brug for en tredie lur om eftermiddagen, hvis han ikke skal være alt for træt og pylret til aftensmaden. ...


Annonce

... Ellers gider han bare ikke spise noget og er uoplagt. Om morgenen er han segnefærdig allerede kl. 8.30 - 9.00, så jeg er nødt til at ligge ham så tidligt igen.

Bør jeg fortsætte med at lade ham få de to lure indtil han skal begynde i vuggestue (når han ca. 11 måneder gammel) og lade institutionen om at få ham til kun at tage 2 lure og så 1 lur senere?

2) Mad? Han er et spinkelt barn. Ved sidste vejning for en måned siden var hans vægt 7 kg. Han var 70 cm. lang. Han har ikke taget så meget på de sidste 4 måneder, men han er en glad, tilfreds og aktiv dreng. SP bad mig om at sørge for ekstra fedtstof i hans grød og på brødet, så han får flere kalorier. Hun sagde også, at han skal have sødmælk af kop. Jeg er selvfølgelig opmærksom på at følge hendes vejledning.

Virker hans madplan fornuftig nok i forhold til hans behov?

3) Mælk? Jeg er meget i tvivl, om han får dækket sit mælkebehov. Jeg ammer ham om morgenen, når han er vågnet og igen om aftenen, før jeg selv går i seng. Natamningen blev droppet for knap 1½ måned siden, og det går helt fint uden.

Jeg giver ham MME i hans grød om morgenen, A38 eller sødmælksyoghurt om eftermiddagen eller smøreost på brød til frokost eller eftermiddag. Til aftensmaden tilsætter jeg også noget sødmælk eller MME. Han er meget glad for at drikke vand af kop, men gider ikke hverken MME eller sødmælk i kop. Jeg har ihærdigt forsøgt at tilbyde ham det i længere tid, men det er altså vandet, som slukker tørsten.

Bliver hans mælkebehovet dækket? Jeg vil jo også gerne snart stoppe med amningen om morgenen og herefter om aftenen, så jeg ikke ammer ham overhovedet. Hvordan skal det gå, når han ikke vil tage MME eller sødmælk i kop?

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Camilla :-)

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce