Svar: Mad, sove og mælk
Kære Camilla
Jeg synes planen du skitserer for dagen lyder rigtig fin både hvad angår søvn og mad.
Det er helt okay at han har behov for den sene eftermiddagslur, han må meget gerne sove og han lyder til at være rigtig god til at selvregulere. Han sover også godt om natten, så det er kun dejligt! Jeg synes derfor du skal forsøge at bibeholde den nuværende rytme, men naturligvis være klar til at ændre på den, hvis han pludselig viser tegn til at ville sove mindre i løbet af dagen.
Der er ikke grund til at ødelægge noget som fungerer godt og derfor tænker jeg at du skal bibeholde tingene som de er nu. Når han starter i institution, så er han et par måneder ældre end nu, der sker helt andre ting osv. så der vil søvnbehovet sandsynligvis ændre sig lidt. At kunne sove lidt om eftermiddagen vil sikkert være guld være lige i starten, så han får bearbejdet lidt af alle dagens oplevelser på den måde.
Med hensyn til mad, så ser planen fin og varierende ud og jeg synes roligt du kan bibeholde den som den er. Det er vigtigt at du medtænker fedt og protein. Især fedt via mælkeprodukter, smør på brøddet, smørsovs til grøntsagerne, sovs generelt, men også fedt via f.eks. fisk af forskellig slagt. Du kan bruge ...
... fisk som pålæg - fiskefrikadeller, sildepostej, rognguf, makrel, tun osv. og så er det en god idé også at lave fisk til aftensmad.
For at sikre ham kalorier, jern osv. så vil det være godt, hvis du fortsat kan give ham mme. Især hvis du planlægger at stoppe amning. Han vil have godt af fortsat at få mme eller modermælk frem til 1 års alderen og først herefter overgå helt til komælk. Det er derfor fint at du energiberiger hans grød og mos med mme, men hvis du ikke kan få ham til at drikke mme af kop og han ikke skal have flaske, så er amningen fortsat vigtigt. Hvis du helt stopper med modermælken og mme er udelukket, så må du sikre hans mælkebehov via sødmælk, tykmælk og lignende.
Måske vil han hellere acceptere sødmælken hvis den er lun? eller kold? Hvad har du forsøgt? Måske vil han drikke en bananmilkshake, hvor du blender en banan sammen med sødmælk... det kan også være en måde at give lidt ekstra mælk. Du kan også give ham f.eks. frugtgrød med mælk på, det kan mange børn også rigtig godt lide eller måske en gang imellem give ham lidt drikke yoghurt eller lignende - du skal bare være opmærksom på indholdes af sukker og fedt :o)
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.
De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!
Tak fra drengens forældre

