Annonce

Annonce

Brev:

Problemer med spisning


14. maj 2007

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Problemer med spisning

Hej Helen,

Vores spørgsmål går på mad. Vores søn på snart 10 måneder er lidt af en strid herre at have med at gøre, når det kommer til mad. Han kom sent i gang (var vel næsten 5 måneder, da vi for alvor begyndte med grød), og når han så endelig er kommet godt på vej, så er han blevet syg, har mistet appetitten og derefter har vi nærmest kunne starte forfra (han er også snottet nu og hans første 2 tænder er lige brudt igennem). Nu er han så startet i dagpleje her per 1. april (har altså været der i ca. 1,5 mdr.), og det har voldt os en del problemer. Vores søn virker utryg, og det er måske en stærkt medvirkende faktor til hans manglende lyst til mad.

Vores dreng har i en periode godt vil spise grød, moset mad uden den store konsistens og frugt til at sutte saften af, men de store epokegørende skidt til at ville spise mere fast føde har han ikke vist. For et par uger siden begyndte han at vende hovedet bort, når vi ville give ham mad med ske, så vi tænkte at måske, var han nu parat til mere fast føde og måske ville han selv.

Siden da har vi forsøgt at lade ham spise brød med diverse ting smurt på, samt frugt, kogt fisk, gulerødder, ærter, broccoli, udkogte kartofler, pastaskruer osv. i små stykker (han får altså stort set det samme som os). Ved siden af giver vi ham så lidt grød, som vi lusker ind, når det lader sig gøre – det er vores måde at ...


Annonce

... vide os sikre på at han få lidt i maven. Sådan spiser vi sammen med ham morgen og aften (han får mælk af glas ved siden af), og hos dagplejen får han efter sigende grød, frugt og lidt brød (det ved vi så ikke, om han ret faktisk gør).

Vores søn viser til tider stor interesse … putter maden i munden, tygger lidt og spytter den ud igen og sådan bliver det ved, indtil han bare begynder at lege med maden (kaster det på gulvet, banker det til ukendelighed og maser det sidste liv ud af det). Alt i alt bliver det ikke til meget mad i maven.
Yderligere får han 2 flasker med majsvælling (i alt omkring 250 ml) samt 2 flasker med tilskudsblanding (i alt omkring 200–250 ml).

Hans vægt står stille eller måske har han ligefrem tabt sig lidt indenfor den sidste måned. Han vejer omkring 8.5 kg og er cirka 74 cm lang. Vi synes, at han er blevet for tynd, og vi er dybt frustrerede over situationen. Han virker som sagt lidt utryg, er meget kontaktsøgende, men er også i fuld vigør (kravler, rejser sig op af alt, går med gåvognen etc.) og griner og pludrer, når han er sammen med os.

Hvad forsøger han mon at fortælle os, og kan du guide os i den rigtige retning? Hvordan støtter vi ham i hans spiseproces, og hvordan sikrer vi os, at han får tilstrækkeligt med næring, vitaminer osv?

Vi sætter kæmpe pris på din feedback.

Hilsner fra de frustrerede forældre

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex

Æteriske olier

Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.

Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.

I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce