Svar: Vælling, modermælkserstatning i madlavningen
Kære Sandra
Ja, for mange kokke siger man og det er der nok noget om. Det er rigtig svært når nogen siger en ting, andre noget andet, når man læser det ene i den ene bog og noget tredie i en anden... Jeg kan godt forstå du bliver forvirret og derfor er det også utroligt vigtigt at det du i sidste ende går ud fra, er hvad din dreng viser dig, hvordan han virker til at have det.
Børns indtag af mad varierer meget. Nogle børn spiser store portioner, andre børn spiser betydeligt mindre. Nogle børn drikker store mængder mælk, andre børn mindre. Men hvis barnet trives, vokser som det skal, virker glad og tilfred, udvikler sig, smiler, pludrer, tisser som det skal med gode tunge bleer, har gang i maven og ikke hård mave osv. - altså har det godt, så må du gå ud fra at det du gør er okay:o)
Som overordnet regel så vil de fleste børn på 6 måneder fortsat have behov for rigtig meget mælk og de fleste børn vil drikke måske 750ml mælk i døgnet. Derudover vil de så spise skemad. Igen er der så variation, hvor nogen ikke drikker så meget og en minimumsgrænse hedder 500ml. En maximumsgrænse ligger så til gengæld omkring 1000ml.
Når man ammer, så ved man aldrig præcist hvor meget barnet får, men det ved man når man giver flaske og det giver nogle gange stor frustration hos forældrene, fordi man bliver i tvivl om hvorvidt ens barn drikker nok - igen skal du se på trivslen, din drengs almene tilstand.
Der er også det at sige til det at du giver både vælling og allomin 2. Begge dele er tilskudsblandinger og de mætter mere end mme. Hvis du gik tilbage til allomin 1, så ville du måske opleve at han kunne drikke lidt mere og dermed øge sin mælkemængde.
Allomin 2 har dog den fordel at den for det første kan blandes op i koldt vand og således serveres kold i kop, som alternativ til modermælkserstatning. ...
... Derudover så kan den på grund af sin lette opløselighed opblandes direkte i grød og mos, hvis du således laver en mos med 200ml vand og du ved at det er denne vandmængde du har brugt, så kan du komme den mængde pulver i som svarer til denne vandmængde og røre det sammen. Du behøver således ikke at blande det op først.
Modermælkserstatning smager forskelligt alt efter hvilken type det er og derfor kan det godt være at din dreng er gladere for en type i flaske end af kop... Det kan dog også være tilfældigt.
Med hensyn til at ligge ned, så er det rigtigt at børn som får flaske så vidt muligt ikke bør ligge helt fladt, når flasken gives på grund af risikoen for mellemørebetændelse. Du kan evt. lægge en pude under dynen, så han kommer til at ligge lidt skråt, selvom han ligger ved siden af dig. Hvis det kun var et spørgsmål om at han fik flaske en gang til natten, så betyder det ikke så meget, men da han udelukkende får flaske, så vil det være en god idé at du medtænker dette, - altså at han bør ligge let eleveret.
Jeg synes ikke du skal give ham mere end 2 flasker vælling i døgnet, sundhedsstyrelsen skriver max 400ml. Dette ud fra at det er en tilskudsblanding. Derfor synes jeg også du skal overveje om du skal gå tilbage til type 1, som er et fuldgyldigt produkt... men det er kun forslag, det er ikke for at forvirre dig yderligere:o)
Med hensyn til hans mad, så er det en god idé at du fortsat findeler og blender maden. Han skal lige lære at spise mad med en lidt grovere konsistens. Giv ham havregrød som også kræver lidt øvelse at spise og mos kødbollen godt ned i grøntsagsmosen.
Først når han er omkring 8 måneder forventes han at kunne tygge rugbrødshapsere, kogte pastaskruer og lignende og han er jo endnu ikke så gammel.
Håber jeg kom igennem det hele, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

