Annonce

Annonce

Svar: Spiser næsten ikke skemad


16. maj 2007

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Anne

Jeg tror du skal til at tænke i helt nye baner og et bliver et stort skridt for jer begge to.

Du har fuldstændig ret i at det vil være rigtig godt at du får din amning skruet yderligere ned. Du har allerede gjort meget for dette, men det er fortsat ikke nok. Det er meget vigtigt at din dreng ikke spiser hos dig om natten og det er vigtigt at han så vidt muligt heller ikke får bryst hver gang han skal sove i løbet af dagen.

I forhold til hans alder vil det være passende med 3 amninger. Det mest almindelige vil være at man ammer morgen, eftermiddag og aften, men for at i skal få en nogenlunde sammenhængende nattesøvn, så vil jeg anbefale dig at de tre amninger ligger: Morgen, aften og sen aften. Det vil sige tidlig morgen for at I forhåbentlig kan sove lidt længere, så dagen starter ellers med morgenmad, aftenamning er når han skal sove, fordi det er en dejlig måde at falde i søvn på og sige farvel til dagen og sen aften er kl. 23, når du selv går i seng fordi du så ved at han er fyldt op og ikke behøver amning om natten, så her kan far tage over:o)

Derudover skal han have meget mere rigtig mad. Det er super fint at du er opmærksom på at der ikke skal gå for lang tid imellem at han spiser i løbet af dagen. De små hyppige måltider er nemlig vigtigere end få og store måltider. Men maden han får skal være meget mere af jeres mad, det samme som I spiser. Du skal altså til at tænke på at han skal spise det samme som dig og du skal ikke lave specielle retter til ham.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 6: Bryst

Morgen 8: Havregrød med lidt frugtmos, sødmælk af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop

Puttes til formiddagslur ca 9.30 (ingen amning)

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg (leverpostej, sildepostej, rognguf, makrelguf, smøreost mv) Grøntsagsmos og frugtmos kan også bruges som pålæg på brøddet og derudover skal han også have rester fra aftensmaden. Det kan være ...


Annonce

... indmaden af en frikadelle (kød eller fisk), det kan være godt kogte pastaskruer eller lignende. I takt med at han bliver bedre til at tygge, så kan du begynde at give ham godt kogte grøntsager som ærter, majs og gulerod.
Du må godt her give lidt grøntsagsmos ved siden af rugbrødshapserne, hvis han ikke er i stand til at spise nok af den mere rigtige mad. Vand gives af kop.

Puttes til middagslur ca 13 (ingen amning)

Eftermiddag 15.30: En lille portion tykmælk, A38 eller lignende med lidt rugbrødsdrys, frugtmos eller lignende. Gerne ½ banan eller anden frisk frugt og også meget gerne en ½ bolle med smør at gnaske lidt i, vand af kop

Aften 18: Det samme som I spiser, det vil sige at han skal have pasta med kødsovs, boller i karry, laks med spinat, madpandekager med forskelligt fyld, kartoffelmos med millionbøf osv. Den mad han ikke er i stand til at tygge helt, må I blende men maden er det samme som I spiser og det er meget vigtigt at I giver ham mad, som han selv får lov til at tygge eller spiser med en gaffel. Vand eller mælk af kop.
Til dessert kan han få en portion frugtgrød med mælk på.

Puttes til natten med amning ca kl. 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sen aften 23: Ammes

Nat: Vand ved behov.

Far må tage over om natten, far kan alt muligt andet end at amme og jeres dreng skal spise som ovenstående i løbet af dagen. Det kan han kun hvis han ikke fyldes op med mælk og derfor er det nødvendigt at I får ændret på ammeintervallerne. På samme måde vil det at han spiser rigtigt i løbet af dagen medføre at han er mæt og ikke efterspørger brystet på samme måde om natten.

Tandfrembrud kan naturligvis godt spille ind på lysten til at spise og et øget behov for brystet, men det er stadig vigtigt at sikre jeres dreng et sufficient indtag i løbet af dagen.

Jeg ved godt at det kan være rigtig hårdt at stå denne plan igennem, men måske vil det hjælpe dig at vide at du sandsynligvis efter allerede 3 dage vil kunne se en forskel...

Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Mange tak for dine mange meget gode og brugbare råd. Jeg er glad for at man kan skrive til dig. Ingen som jeg har mødt har så mange gode konkrete råd som du har og samtidig kan man altid mærke at det er med et stort hjerte. Tak! Persi


Annonce