Svar: Tidlig morgen
Kære Betina
De fleste børn vil omkring 6 måneders alderen begynde at kunne nøjes med to lure dagligt og vil således kunne springe den sene eftermiddagslur over. Ofte vil barnet kunne nøjes med en lidt kortere lur om formiddagen, så din dreng f.eks. kun sover 45 minutter - 1 time her og så tager et par sammenhængende timer over middag. Andre børn vil sove 2 lure af lige lang varighed og den variation må der være.
Det er dog helt relevant at du ser på, hvorvidt I skal forsøge at have en mere fast plan for dagen, så din dreng får den søvn har har behov for, men samtidig ikke begynder at sove så meget at det går ud over nattesøvnen. De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for at sove 3-4 timer i løbet af dagen og 10-11 timer om natten - ialt et søvnbehov på 14-15 timer. Igen skal du være opmærksom på at nogen sover mindre og andre lidt mere.
Du skriver at din dreng sammenlagt sover ca 3½ time i løbet af dagen og det lyder således helt passende for hans alder. Måske skal du så se på tidspunkterne, hvor han sover, så kan kommer til at sove lidt senere end lige pt. og dermed kan springe sin sene lur over nogle dage.
Du skriver at din dreng får 3 flasker dagligt og 3 måltider skemad. Umiddelbart lyder 3 flasker ikke af så meget, men igen afhænger det jo af hvor stor en mængde han drikker og også at hvor meget mælk og vand han drikker af kop ved siden af. At han vågner kl. 05 er helt naturligt for hans alder og det er helt relevant at du giver ...
... en flaske her, men du skal være helt sikker på at han ikke behøver flere flasker i løbet af dagen.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 6: Flaske
Formiddag 9: Havregrød, øllebrød eller lign. evt. med frugtmos, vand eller mme af kop
Puttes til formiddagslur, sover en times tid 10-11
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød/fisk, sidde med lidt brødskorper eller lignende i hånden, vand eller mme af kop
Puttes til middagslur 13-13.30 og sover her et par timer
Eftermiddag 15.30-16: Flaske
Aften 18: Grøntsagsmos med kød/fisk, sidde med en brødskorpe i hånden eller lignende, være med ved bordet. Vand eller mælk af kop
Puttes til natten med en flaske kl. 19.30-20
Sen aften 23: Flaske med mme
Som du kan høre er jeg lidt obs på din drengs indtag af mælk. Selvom han nu er godt igang med skemaden, så skal du fortsat være opmærksom på at mælk udgør størstedelen af hans indtag. Det er også derfor jeg nævner mme af kop, som en del af dagsplanen og så en ekstra flaske sen aften. Når det er sagt, så skal du naturligvis se på hvordan han i øvrigt trives.
Med hensyn til at vågner så tidligt, så kan der også være en sammenhæng med at det er meget lyst i øjeblikket. Så han står op sammen med dagen. Derfor kan det være en god idé at købe et mørklægningsgardin, - det kan godt give en time ekstra om morgenen.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber planen hjælper dig lidt videre og tiderne er ca-tider. Du må passe det ind så det virker i jeres dagligdag:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Vådservietter baby
Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.
Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.
Overvej også, om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

