Svar: Problemer med at spise vores mad
Kære Sanne og Ida
Nu kan jeg jo ikke se din datter og har derfor svært ved at vurdere om hun af en eller anden grund ikke skulle være parat til at spise mere af jeres mad. Ud fra din beskrivelse, så skønner jeg dog at hun godt kan, du skriver at du har ammet lige indtil for 3 uger siden og netop amning styrker barnets kæbemuskulatur og at hun ikke har tænder er uden betydning.
Jeg tror derfor I skal tilbyde hende meget mere mad i stykker og netop forsøge at fokusere på at give hende maden adskilt. Med dette mener jeg at det forvirrer hende at der er kød i grøntsagsmosen for så ved hun ikke om hun skal tygge eller synke, så derfor skal hun have tingene hver for sig, så hun kan se at der er forskel og derfor bedre finde ud af, hvordan hun skal spise det.
Med hensyn til indtag af flasker, så tænker jeg at I skal være opmærksomme på at disse ikke fylder for meget. Det er naturligvis vigtigt at hun får sin mælk og dermed også sit jernbehov dækket, men måske skulle I nøjes med at give hende flasker til natten, så hun fik mælk at sove på, sov om natten og i løbet af dagen kan hun så drikke mælk af kop eller vand af kop.
Jeres datter får fortsat rigtig meget mad med ske og jeg tænker som sagt også at I skal give hende dette, så I er sikre på at hun får noget som mætter hende, men hun skal også have meget mere fast mad, brød, pasta osv. Giv hende også kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod, rød peberfrugt - tænk generelt på at servere maden adskilt og lad farverne være med til at gøre maden interessant. Det vil sige at sammen med den kedelige rugbrød serveres altid kogte grøntsager. Efterfølgende kan I så give hende lidt mos, hvis I skønner at hun har behov for ekstra for at blive mæt.
Hun spiser jo forholdsvis pæne portioner og lyder således ikke til at være småtspisende, når hun spiser. Så lidt fast føde og så supplement med skemad må være vejen frem for jer. Det er også vigtigt at hun får det samme som I får og at I spiser sammen.
Når jeg ser jeres plan for dagen, så ser det ud som om at hun spiser på nogen tider og får sin egen mad, I ...
... spiser på andre tider... f.eks. går jeg ikke ud fra at I spiser aftensmad kl. 16-16.30 og jeg tænker at I heller ikke spiser yoghurt til frokost kl. 11...?
Der er ikke noget i vejen med tilbuddet, men I skal spise sammen og I skal spise det samme. Det jeres datter får kan hun så få ved siden af ved behov.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, øllebrød eller lignende. Vand eller mælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop
Puttes til formiddagslur kl 10, sover en times tid
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, tilbehør af kogte ærter, majs, gulerod, godt kogte pastaskruer f.eks. fra aftenen i forvejen, fiskefrikadelle. Vand af kop.
Kan suppleres med grøntsagsmos med kød/fisk, hvis det er for svært for hende at spise en mængde som mætter nok af det andet. Men det er vigtigt at udgangspunktet er det I spiser og at I sidder sammen og spiser det samme.
Puttes til middagslur kl. ca 13 og sover her et par timer, måske kun 1½. Det kommer an på hvor længe hun har sovet om formiddagen. Evt. flaske at sove på, det kommer an på den samlede mælkemængde.
Eftermiddag 15-16: En lille portion tykmælk med lidt frugtmos, banan, bær eller anden frisk frugt, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør at gnave i. Vand af kop.
Aften 18: Udgangspunktet er jeres mad, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags. Maden serveres adskilt som I også spiser det, kartofler, ris osv. kan moses og blandes med sovs og spises med ske (med hjælp fra jer) men kød, pastaskruer og lignende lægges separat og det kan hun selv spise. Hold fokus på at hun selv skal have lov, at farverne skal appellere, at der skal være mange smagsoplevelser osv. Tilbydes vand af kop.
Som dessert kan hun tilbydes frugtgrød med mælk
Puttes til natten med en flaske kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske for at undgå at hun vågner igen kl. 02-03 efter mælk. Hun kan spise denne flaske i søvne, acceptere den og sove videre.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

