Annonce

Annonce

Svar: Aftensmad ender i kaos


19. maj 2007

Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Jeg kan godt forstå I bliver frustrerede, når jeres lille pige ikke vil spise og når hun samtidig har været så syg som hun har. Din egen fornemmelse lyder dog fuldstændig rigtigt - jeres datter er simpelthen for træt, når det endelig bliver tid til aftensmad og hun er reelt sulten på det tidspunkt, hvor du begynder med at tilberede aftensmaden og det er derfor der hun skal have noget at spise.

Du har også fuldstændig ret i at din datter er meget bevidst om at hun hurtigt kan blive centrum for middagsbordet og hvem vil ikke gerne være det:o) Derfor er det meget vigtigt at I sætter en tallerken foran hende og giver hende madro. Hun har en alder hvor børn generelt er meget selektive hvad angår mad og hun har også en alder, hvor børn generelt ikke spiser særlig meget. Hun vokser ikke så meget mere og den almindelige nysgerrighed hvor alt puttes i munden mere eller mindre automatisk er ovre - nu studerer hun på en helt anden måde.

Det er vigtig med små hyppige måltider i løbet af dagen og medtænke at lidt er bedre end ingen ting. I skal også prøve at fokusere på hendes indtag over flere dage, så får I en idé om hvorvidt hun reelt spiser noget fra de forskellige fødegrupper eller om hun spiser det samme hele tiden. I skal tænke i farvevalg som appellerer til lysten til at spise og da hun godt kan lidt tomater, så prøv at bruge tomater på forskellig vis, I kan f.eks. også lave en tomatsovs som kan spises sammen med ris eller pasta eller hen over andre grøntsager...

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Havregrød, mælk af kop

Formiddag: ½ bolle med smør, 1 banan eller anden frisk frugt, vand af kop eller nogle gange måske lidt fortyndet juice

Frokost: ...


Annonce

... Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne tilbehør af forskelligt grønt (ærter, majs, gulerod, agurk, tomat, avokado, rød peberfrugt) og meget gerne lidt rester fra aftensmaden. Det kan være et stykke kylling, en frikadelle (kød/fisk), lidt pastaskruer eller lignende. Hvis hun får lidt af dette til frokost så behøver I ikke bekymre jer så meget om hendes indtag til aftensmaden, så spiser hun jo lidt af det dagen efter og til frokost er hun mere oplagt. Vand af kop

Eftermiddag: En portion tykmælk, yoghurt eller lignende. Bibehold gerne produkter lavet på sødmælk, så hun fortsat får lidt ekstra mælkefedt. Lav en gang imellem en banan-milkshake hvor I blender sødmælk og banan og det kan hun drikke -evt. med sugerør... Giv hende også en ½ bolle med smør, frisk frugt, bær (nu kan I få jordbær og hindbær) osv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Før aftensmad: En skål med lidt forskellige grøntsager, som ærter, majs, gulerod, tomat osv. Så behøver I ikke have så stor fokus på dette til aftensmaden. Hvis hun her er meget sulten, så giv hende gerne et stykke rugbrød ved siden af. Hun virker sulten på dette tidspunkt og det er vigtigt at give hende maden når hun efterspørger (mam, mam, mam) og ikke lade hende vente.

Aften: Aftensmad som I får, hav ro i sindet omkring hvormeget hun spiser, hvis hun har spist godt i løbet af dagen og har fået lidt indenbords sen eftermiddag. Igen er det vigtigt at det er hyggeligt at spise og hun har overskud og lyst. Jeg synes bestemt at I skal spise aftensmad sammen, så hun lærer at det hører sig til at sidde ved bordet om aftenen og spise, men hun behøver ikke at sidde lige så længe som jer og hun behøver ikke at spise alt.

Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce