Svar: Søvn og kost - 7 mdr.
Kære Sara
Jeres plan for dagen ser umiddelbart fin ud og spørgsmålet er om det mon ikke handler om at jeres dreng er på vej ind i det der hedder separationsfasen. Han er på en gang igang med at fjerne sig lidt fra jer, øve sig i at være mere selvstændig og samtidig har han utroligt meget behov for at vide at I er der for at han føler sig tryg. Han forstå ikke at I er i stuen ved siden af, han skal se jer for at vide at I ikke har forladt ham.
Det kan derfor godt være årsagen til at han er så ked af at lægge sig til at sove og når han vågner med et skrig, så er det fordi han har drømt og han er utryg og har brug for at vide at I er der for ham.
Hvis din dreng aldrig har fået flaske, så er det nok svært at lære ham det med den alder han har, men der er ikke noget trick som sådan, du er nødt til bare at blive ved med at forsøge. Nogle gange hjælper det at komme udmalket modermælk i flasken fordi din mælk jo er en smag han kender og derfor så vil acceptere flasken bedre end hvis det er erstatning. Det lyder dog ikke som om han mangler mælk på nogen måde og derfor kan det jo være helt reelt at han siger flasken fra - han har simpelthen ikke behov for mere og det er jo et sundhedstegn at han selv kan regulere dette:o)
At han vågner er derfor ikke nødvendigvis sammenhængende med at han skal have mere mad, men at han søger brystet er tryghed og måden han falder helt til ro. Med brystet fornemmer han 100 pct at du er der, det har været der lige fra han kom til verden og ...
... brystet er derfor det mest trygge for ham. Derfor skal han til en vis grad også have lov til at få tilbudt brystet i øjeblikket, når han vågner kl. 24 med et skrig, hvorefter han så kan sove videre.
Du skal naturligvis passe på at han ikke begynder at trappe amningen op, i givet fald kan du overveje om det er ved at være tiden til et 4 måltid. Det skal så ligge om eftermiddagen der hvor du også en gang imellem giver lidt frugt. Jeg synes dog som sagt at planen for dagen ser fin ud.
Hvis du gerne vil ændre på jeres dagsrytme for at se om det gør nogen forskel, så kan du overveje om du skal forsøge at holde lidt gang i din dreng om morgenen, så I står op kl 8 efter amning og her begynder dagen. Her kan han så få sin øllebrød med æblemos og først senere f.eks. kl. 9.30-10 bliver han puttet til sin formiddagslur, hvor han sover en times tid. Kommer op igen og får sin mos til frokost, ammes og puttes til middagslur osv. Jeg ved ikke hvor stor en forskel det vil gøre, men nogle gange så kan det være værd at forsøge.
Prøv at sidde lidt hos ham, kærtegne ham blidt, holde ham i hånden osv. og se om det vil berolige ham lidt så han lægger sig til at sove. Prøv evt. også at lægge dig med ham, hvor du ammer ham, så han falder helt til ro og så flytte ham bagefter... igen i en balance imellem at give ham trygheden og roen og ikke få skabt nye vaner, når han ellers har været så dygtig til at sove selv:o)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

