Annonce

Annonce

Brev:

Væk fra sutteflaske og opdragelse


22. maj 2007

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Væk fra sutteflaske og opdragelse

Hej Helen,

Nu må vi vist gøre brug af dine gode råd igen :-) Min nu 13 måneder gamle datter har de sidste 4 aftener været komplet umulig at lægge til at sove, i aften tog det halvanden time(!), og det må vi se at få gjort noget ved, og planlægger at tage en tur med søvntræning her i pinsen. Men først lidt historik:

Elvira har aldrig været en god sover, hvilket jeg vist også har skrevet til dig om før, men det var da efterhånden (efter vores målestok) blevet tåleligt, hvilket også er nødvendigt da jeg er startet på arbejde igen og har brug for min søvn.

Efter at have stoppet med natamning for et par måneder siden har hun fået en flaske med varm minimælk inden hun skal sove, og så en igen første gang hun vågner, ml. 23 og 02. De fleste nætter har hun så sovet videre til kl. 5, og så en kort opvågning hvor hun får sin sut, og så sovet videre til ca, 6.30 hvor vi står op. Natflasken skal afskaffes, det er vi klar over! Også fordi hun har så mange fine tænder, og de har jo ikke godt af det.

Putningen har de sidste måneder foregået efter et fast ritual hvor vi danser til godnatsang, får flaske og siger godnat, og så ind i soveværelset hvor jeg bliver indtil hun sover. Jeg plejer at lægge mig i vores seng, og så ind imellem rejse mig for at lægge hende ned, og så efter ml. 5-30 min sover hun.
Men nu er den som sagt helt gal! Hun ligger og tosser rundt i sengen og prøver at få mig til at grine, virrer med hovedet og hiver sig selv i håret for ikke at falde i søvn. Jeg lægger hende ned, og tager hende til sidst op i mine arme når hun skriger for at få hende til at falde til ro. Men så peger hun på døren og vil ind i stuen til sin flaske, og når jeg så helt stille siger "nej, du skal ikke ind i stuen, du skal sove" går hun FULDSTÆNDIGT amok!

I aften skreg hun simpelthen sig selv i søvn i mine arme, fordi hun ikke måtte komme ind i stuen til flasken. Jeg havde taget en sutteflaske med vand ind, og den var god nok tidligere i forløbet, men ikke til sidst.

Det skal også lige siges, at min skønne, frække lille datter også ...


Annonce

... her på det sidste generelt er blevet meget vred når hun ikke får det som hun vil have det, så der er vist noget trodsalder ind over.

Nå, men nu til spørgsmålene: Hvordan griber vi den søvntræning an? Dels kan vi ikke holde ud at det skal tage SÅ lang tid at putte hende om aftenen, dels skal hun jo vænnes af med natflasken, og gerne også med i det hele taget at vågne for ofte om natten, hvis muligt. Men hvordan?

Jeg bryder mig ikke om Godnat og sov godt-tanken, men føler at hun er blevet for stor og bevidst til at jeg kan bruge de råd man kan finde i The No Cry Sleep Solution, som jeg ellers har brugt flittigt tidligere. Så helt konkret: Hvad gør jeg når hun rejser sig op i sengen og brokker sig når jeg putter hende? Hvis jeg ikke tager hende op går hun amok...

Jeg bryder mig ikke om at gå fra hende når hun græder, men bliver jeg nødt til det? Altså en mild form for Godnat og sov godt? Det er en svær balance imellem ikke at ville ignorere hende når hun græder og kalder, men heller ikke at give hende for meget opmærksomhed, for hun skal jo sove....

Hvad gør vi??

Og spørgsmål nummer 2 drejer sig om hendes generelle trods.

Når hun vil have noget hun ikke må få, eller f.eks. vil op i vindueskarmen og stå og kigge ud, og vi så ikke reagerer prompte, så bliver hun så rasende. Og vi vil jo gerne rumme hendes raseri (ikke ment som at hun skal have sin vilje altid), men det kan jo heller ikke altsammen gå efter hendes pibe. Min mand mener at vi ind imellem skal ignorere hende når hun bliver vred over noget hun ikke må, men det bryder jeg mig ikke om. Er det ikke bedre at aflede hende? I hvor høj grad man man opdrage på sådan en lille størrelse?

Til sidst vil jeg lige sige at der ikke er sket noget i hendes hverdag der kan have tricket det med søvnen. Hun går i privat pasningsordning, og er blevet meget glad for og tryg ved sin passer. Der har hun gået i et par måneder nu, så det kan vel næppe være det. Hun starter i vuggestue om 2 uger, spændende!

Vi glæder os til at læse dine svar :-)

Kærlig hilsen fra Elviras mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex

Kolik

Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.

Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for nogen rigtig gode svar! Det er rart at kunne søge råd herinde og se man ikke er den eneste i verden med problemer.

Mor til pige på 6 måneder


Annonce