Brev:
Natteroderi efter sygdom

Kære Helen
Hvordan kommer vi tilbage til vores "gode gamle" aften og natterytme?
Tobias har lige været syg i 2 uger, og er nu rask igen. Desværre har sygdommen vendt op og ned på nætterne. Han plejer at kunne puttes på 10 min. hvor vi synger en sang, siger godnat og går lidt til og fra og giver ham sut eller lidt vand. Når han så vågner om natten, får han lidt vand og sover videre uden problemer.
Nu er han meget svær at putte, vil ingenting, vil ikke have sut, vil ikke være i sengen, vil ikke have vand, vil ikke nusses, vil kun være på armen og vi skal gå rundt med ham, ikke noget med at sidde ned med ham i favnen. Han skriger og skriger og er blevet helt hæs af det. Vi ved ikke hvordan vi kommer tilbage til at kunne putte ham igen.
Problemet opstår også, når han vågner om natten, der er ikke noget at gøre, vi skal gå rundt med ham, længe. Hverken min mand eller jeg kan holde til det i ryggen, han er jo ved at være en stor dreng. Hvad skal vi gøre?
Vi har forsøgt "se-til-metoden", men opgav efter 20 minutters konstant skrigeri, hvor Tobias bare ...
... stod i enden af sengen og skreg og gik i bro af raseri, når vi forsøgte at lægge ham ned. Skulle vi have holdt ud? Eller findes der en anden vej?
Jeg tror ikke, han har ondt, for problemet er der ikke om når han skal sove middagslur. Men det kan selvfølgelig godt være, at han har ondt i ørerne og derfor ikke vil ligge ned, men jeg tror ikke, det er det. Han begynder at protestere så snart vi går ind på hans værelse.
Han virker heller ikke utryg, men mere rasende. Og frustreret. Han vil bare ikke sove! Selvom han er åbentlyst træt. Hvordan kæmper vi bedst denne natlige magtkamp? Hvis det altså er det, det er. Og hvor er det bare ærgeligt at sygdom skulle ødelægge den gode rytme vi havde fundet. Siden Januar har han været utrolig let at putte og virkede nærmest glad over at komme i seng og få lov at sove. Kan vi finde tilbage til det, tror du?
Den eneste plan vi har lige nu er at bruge weekenden på "se-til-metoden" og så væbne os med udholdenhed. Tror du det vil hjælpe på situationen? Eller er det bare synd for Tobias?
Håber du kan hjælpe os.
Knus fra Stine.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.