Annonce

Annonce

Brev:

Sky overfor andre og mad


24. maj 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Sky overfor andre og mad

Kære Helen

Jeg er lige kommet fra min sundhedsplejerske, åbent hus. Jeg ville bare ned at veje min datter, da hun (som jeg skrevet om tidligere) er lidt af en småtspiser, og ville sikre mig at hun tager på. Hun vejer nu 6,8300 kg. Så hun følger stadig sin kurve, hvilket er skønt.

Da vi var hos sundhedsplejersken og jeg tog tøjet af hende, blev min datter meget bange og rystede nærmest af skræk. Sundhedsplejersken bemærkede det og spurgte om jeg ikke kommer så meget ud med hende og om jeg går i mødregruppe. Jeg går ikke i mødregruppe og faktisk kommer jeg ikke så meget ud med hende. Vi besøger ugentligt vores familie, ellers ikke så meget. Jeg har haft en del besvær med at sikre hendes indtag af mælk, da hun efter 2½ måned afviste bryst og kort efter også flaske. Derfor har det været nemmest at være hjemme. Det kører stadig ikke helt....

Jeg fik det rigtig dårligt over at jeg måske er skyld i at min datter nu er blevet sky overfor andre, hvilket jeg bestemt ikke ønsker.

Herhjemme er hun næsten altid glad og meget aktiv. Hun spiller, pludre og prøver at kravle. Sundhedsplejersken nævnte også, at hun er meget fremme, altså meget bevidst. Dette tror ...


Annonce

... jeg også er en af grundene til, at jeg har haft så meget besvær med hendes mælkeindtag og at hun ofte kan blive ked af det, når hun sidder hos andre.

Min bekymring går på om jeg har skadet hende, ved ikke at være i en mødregruppe osv? Hun skal starte i vuggestue om 2½ måned, der er hun 9½ måned, hvilket jeg pt slet ikke kan forestille mig skal kunne fungere og hun vil blive glad for det.

En anden ting jeg vil høre dig om er hendes mælk- og madindtag. Pt drikker hun mellem 500-750 hver dag og spiser 3 måltider. Dog er det sjældent at hun har appetit til aftensmaden, men jeg serverer den altid.

Nu når hun snart er 7 måneder er det så okay at hun kun kan spise højst 3 måltider? Hvor meget skal jeg gå op i de måltider, altså fordi det er som sagt ikke altid at hun gider spise, det afhænger meget af humør osv.... Jeg har lagt mærke til at hun vil meget gerne selv, så jeg har en idé om at når hun kan sidde med f.eks. rughapser o.lign. selv vil hun gerne, så det ser jeg frem til.

Nu når hun er snart 7 måneder, hvad kan hun så selv sidde med. Hun er glad for babykiks (får kun en om dagen). Har prøvet med banan, men ingen interesse.

Med venlig hilsen
Dorthe

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce