Annonce

Annonce

Svar: Madplan - dreng 6 mdr.


24. maj 2007

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Jeg tror din dreng trænger til nye smagsoplevelser og da han nu er 6 måneder gammel så er der mange flere valgmuligheder. Det kan nogle gange være rigtig godt at gå lidt uden om kartofler og i stedet lave mos af andre grøntsager. Du kan tilbyde stort set alle slags grøntsager og det kan være en god idé at prøve med lidt forskellige rodfrugter.

Du kan f.eks. lave mos af gulerod, selleri, persillerod og pastinak, - kog grøntsagerne godt møre, blend dem og frys det ned i små portioner. Når maden skal bruges, så tø portionen op, varm den, kom fedstof og mælk i og maden er klar til servering.

Du kan også bruge spinat, grønkål, porrer, rosenkål, rødbede, broccoli, squash, blomkål, m.m og stille og roligt begynde at introducere lidt kogt kød og fisk.

Du skal være opmærksom på at grøntsager som spinat, grønkål, fennikel, selleri og rødbede indeholder nitrat og derfor ikke må gives i store mængder. Derfor anbefales at disse grøntsager kun udgør 1/10 af mosen.

Med hensyn til amning, så vil det være naturligt at ammehyppigheden mindskes i takt med at din dreng spiser mere og mere skemad. For fortsat at sikre ham væske nok og også jern, så vil det være godt at du giver ham modermælkserstatning af en kop, sammen med hans skemad. Du kan veksle imellem at give vand og give mme. Du kan også give ham sødmælk men kun i meget små mængder.

Nu ved jeg ikke hvad du kan få af modermælkserstatning, hvor du bor, men hvis du kan købe modermælkserstatning af typen 2 (fra 4 måneder), det der også hedder tilskudsblanding, så kan du give det koldt af kop, som alternativ til sødmælk. Det kan også blandes direkte i grød og mos.

Det er korrekt at børn i Danmark skal have jern, hvis de ikke får mindst 400ml mme dagligt. Den mængde jern du indtager bliver ikke udskilt i mælken i den mængde som din dreng har behov for. Du kan således ikke spise dig til jern og regne med at han er dækket ind via dig.

Det er en rigtig god idé at bibeholde amningen. I princippet behøver du ikke amme om natten, når det drejer sig om et ernæringsmæssigt spørgsmål, men da I har det meget varmt, da din dreng har tendens til lidt hård mave og da han tilsyneladende tager rigtig fint fra om natten, så synes jeg også du skal lade ham få brystet her. Du skal dog sikre dig at han ikke spiser så meget mælk hos dig, at det tager pladsen og lysten fra den øvrige mad i løbet af dagen. Det er ...


Annonce

... vigtigt med den alder han har nu og også for at hans mave fungerer, at du begynder at give ham mere skemad.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen: Bryst

Formiddag: Bryst, puttes til formiddagslur

Frokost: Grød, havregrød, øllebrød, flerkornsgrød - hvad du nu kan få af de lidt grovere grødtyper hvor du bor. Du kan selv lave grød ved at blande forskellige kornsorter og flager. Det kan f.eks. være en grød lavet af havregryn, hirseflager og rugmel. Han må gerne begynde at få en brødskorpe eller lignende i hånden at sidde med og gnaske lidt i. Vand eller mme af kop

Bryst og puttes til middagslur

Eftermiddag: Bryst, sidde med en brødskorpe, lidt frisk frugt, frugtmos eller lignende, vand eller mme af kop.

Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, stille og roligt tage udgangspunkt i det I spiser. Hvis maden er lavet med sødmælk, så kan I spise det samme og jeres dreng skal have mad som smager af noget. Han må meget gerne få lidt sovs, lidt ris, kogt kød, indmaden af en frikadelle osv. Han skal have det han ser I spiser og udgangspunktet er det samme, vand eller mme af kop. Evt. lidt frugtmos til dessert.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Puttes til natten med amning

Sen aften: Bryst

Nat: Evt. bryst

Som du kan se ligner min plan nok meget din, det du skal fokusere på nu er at jeres dreng skal have mere af jeres mad, og mad som smager af mere. Du skal variere tilbuddet til ham meget mere både hvad angår smag og konsistens.

Det vil være godt at du bliver ved med at bruge mme i grød og mos, dog kan I spise det samme hvis du bruger sødmælk, så de måltider (f.eks. om aftenen) hvor I kan spise det samme, kan du bruge sødmælk i stedet for mme.

Du kan komme lidt sukker i teen, 1 tsk til 100ml og måske han så vil tage imod det. Du kan også komme appelsin, citron, kiwi eller lignende i vand, så det får lidt smag.

Du kan overveje om du skal ind og tilbyde din dreng modermælkserstatning til natten for at se om I får lidt mere sammenhængende nattesøvn - det er hyppigt at amme hver 2 time natten igennem og hvis du følger ovenstående plan så burde det ikke være nødvendigt.

Håber jeg kom igennem det hele og at du hermed er hjulpet lidt videre. Du kan gå ind på sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk hvor du kan downloade bogen "mad til spædbørn og småbørn" - her kan du læse hvad den danske sundhedsstyrelse anbefaler i forhold til kost og børn.

Rigtig meget held og lykke fortsat :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Passiv rygning og børn

Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.

Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.

Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce