Svar: Opdragelse - 11 mdr.
Kære Maria
Ja sikke da en bøllespire - der er gang i hende:o)
Der er ingen tvivl om at din datter er udmærket klar over hvordan hun får din fulde opmærksomhed og hvem vil ikke gerne have den en gang imellem? Hun har en helt naturlig trang til at udforske og undersøge og det på flere planer.
For det første ligger der jo en undersøgelse i at banke døren ind i væggen - den giver et ordenligt bang og det lyder sikkert ret sjovt. Med hensyn til maden så er der noget undersøgelse i at se hvordan de smatter ud og hvordan det en efter en triller ned på gulvet - det er sikkert også meget sjovt... og så er der jo undersøgelsen i hvad det gør ved hendes forældre og det er sikkert rigtig skægt. I hvert fald lyder det som om at hun godt er klar over at når hun gør disse ting, så får hun en reaktion fra jer.
Hun har dog en alder, hvor det lille bitte nej, som hun hører i sit baghoved og som hun ved kommer lige om lidt ikke er stort nok til at overvinde hende nysgerrighedstrang og det er helt normalt for hendes alder. Ofte hjælper det bedst ved at lade en handling følge med. Det vil sige enten ...
... at flytte hende ned, så er hun færdig med at spise, flytte maden væk, flytte hende fra døren, lukke døren eller hvad det nu kunne være.
Det at lade en handling følge med Nej! forhindrer hende ikke i fortsat at forsøge, men det hjælper hende til at huske at I ikke ville dette her.
Det er også udmærket at ignorere hende en gang imellem, netop fordi det er opmærksomheden hun søger. Nogle gange kan man også have held med at aflede hende eller få hende væk fra det hun er igang med ved at tilbyde noget bedre. Det kunne være når hun f.eks. står og banker med døren, så lad som ingenting og kald på hende, giv et stykke agurk eller inviter hende til en historie på skødet. Ikke som belønning for det hun gjorde med som afledning hvor I ikke lægger mærke til, hvad hun har gjort før... giver det mening?
Der er ikke noget pinligt i at de i vuggestuen har en pædagog ved din datters side. Det er faktisk rigtig fint at de har fundet ud af at hun har dette behov i øjeblikket og at de så finder en løsning på det. Det er kun godt:o)
Håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

