Annonce

Annonce

Svar: Amning om natten - hjælper ikke at far tager over


26. maj 2007

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Bettina

Som du selv skriver så er der rigtig mange ting som spiller ind, separationsfase osv. lige i øjeblikket. Det kan derfor sagtens handle om tryghed mere end om et reelt behov for mælk problemet er så bare at hvis din dreng fortsat får lov til at mætte sig med mælk 3 gange om natten, så spiller det ind på appetitten i løbet af dagen og så bliver det pludselig et spørgsmål om behov for mælk... en rigtig dum cirkel at komme ind i.

Det er således fint nok at du ammer ham i øjeblikket, hvor han har brug for den nærhed på grund af den fase han er i, men du skal samtidig tænke dig virkelig godt om og ikke bare acceptere at han fylder sig med mælk, ej heller at han skruer ammefrekvensen op.

Du må sikre dig at han spiser og drikker godt i løbet af dagen. I forhold til at han nu er godt 7 måneder gammel, så tænker jeg at det vil være relevant med 4 måltider skemad og 4-5 amninger derudover.

En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen: Bryst
Formiddag: Havregrød, øllebrød, flerkornsgrød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop. Puttes til formiddagslur
Frokost: Grøntsagsmos med kød/fisk, evt. lidt rester fra aftensmaden og forsøge med lidt brødskorper eller lignende at sidde med. Vand af kop
Puttes til middagslur, evt. med amning
Eftermiddag: Amning, frugtmos med lidt mælk eller frisk frugt, bær, sidde med en brødskorpe eller lignende, vand af kop
Aften: Grøntsagsmos med kød/fisk, mere og mere af jeres mad er udgangspunktet, evt lidt frugtmos til dessert, vand af kop.
Puttes til natten med amning
Sen aften: Amning
Nat: Så vidt muligt vand eller ikke noget.

Din dreng skal naturligvis ikke græde utrøsteligt, han skal beroliges og føle sig tryg og hvis det kun er brystet som dur til det, så må det være sådan. Man skal jo ikke være rigid og du skal naturligvis ikke gøre noget som i dit hjerte føles helt forkert! Men du skal forsøge at skelne hans gråd, du må finde du af hvorfor han græder, for nogle gange er gråden måske bare et udtryk for at han er overtræt, måske at han er sur over at dagen allerede slutter, måske har han drømt noget uhyggelig, måske er han tørstig ...


Annonce

... osv. Der er masser af grund til at børn græder og derfor også masser af måde at reagere på.

Som hovedregel skal man efter min mening altid reagere på sit barns gråd, da gråden er en udtryksform. Med gråden fortæller barnet at noget ikke er som barnet gerne vil have det skal være, barnet har et behov som det har brug for hjælp til at få løst. Men dermed ikke sagt at gråd kan undgås og man skal også kunne bære at barnet græder. Du skal også kunne holde ud at din dreng græder fordi det ikke altid går lige efter hans ønske - fordi du f.eks. ved at det er vigtigt at han ikke ammer hver anden time natten igennem og som den voksne må du tage det ansvar at sikre at dette ikke sker - det er jo for at hjælpe ham og ikke for at gøre ham ondt.

Der er stor forskel på dette og så på at putte sit barn, gå fra det og sige "så kan han lære det kan han" - for sådan fungerer det jo ikke. Han vil ganske givet holde op med at græde, men det er nok ikke fordi han har lært at han roligt kan lægge sig til at sove, I sidder jo lige inde i stuen. Det handler nok mere om at han ikke er blevet hørt, så det nytter ikke så meget... Så jeres vigtigste opgave er at vurdere hvad handler gråden om og hvordan kan I bedst muligt reagere på den gråd, det behov han har. For gråd kan ikke undgås.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

For at trappe ned i amning så er det vigtigt at du trapper natten ned først, netop ved at far tager over og du trækker brystet til dig. Men ellers er det især de to amninger før dagslurene som skal væk, så din dreng lærer at falde i søvn uden brystet. Hvis han lærer det om dagen, så kan I også bedre gennemføre det om natten.

Hvis du vælger at stoppe amningen helt så vil din dreng sandsynligvis skulle tage imod en flaske, ellers vil han ikke kunne drikke en mængde der er stor nok til at dække hans behov. Spørgsmålet er derfor også om I skulle forsøge med en flaske - f.eks. sen aften kl. 23 mod at han så sover om natten og I kan berolige ham på anden måde velvidende at han rent faktisk har drukket 200ml på flaske - så der er ikke tale om tørst...

Håber at mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Babymassage

Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.

De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.

Børn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen ...

1000 tak for din brevkasse ... og tak for alle dine gode, hjertelige og ærlige svar.

Thilde, mor til Louie på 5 mdr.


Annonce