Svar: Hyppig amning og at falde i søvn
Kære mor
Din datter har en alder nu, hvor mange børn får det der hedder appetitspring. Det betyder at hun er ved at være så stor, at hun har behov for at få sat mælkemængden op og ved at græde mere, virke mere pylret, søgende osv. så lægges hun mere til og derved dannes mere mælk. At hun således afviser sutten kan godt være et tegn på at hun har et reelt behov for at få mælk.
Du skriver at du er begyndt at malke ud for at have til fryseren. Det er meget prisværdig og rigtig flot at du gør det. Du skal dog være sikker på at du ikke kommer til at forstyrre din amning ved det, så måske du skal malke ud om aftenen, når din datter sover, så du er sikker på at hun får den mælk hun skal have i løbet af dagen.
Det er kun naturligt at din datter dier meget hyppigt i løbet af dagen, når hun sover 7-9 timer om natten, men en gang hver 1-2 time i løbet af dagen og aftenen er naturligvis hårdt - det forstår jeg godt.
Nu kender jeg dig jo ikke og kan derfor ikke helt vide, hvad behov du har, men jeg fornemmer ud af dit brev, at du et eller andet sted tænker at det kunne være rart hvis din datter ville tage en flaske, fordi du så kunne få lidt tid for dig selv og fordi andre så lettere ville kunne passe hende. Jeg fornemmer også at det er derfor du er begyndt at malke ud?
Hvis du har det sådan (og det er helt okay), så tænker jeg at det fortsat er vigtigt at du ammer din datter og først efter amning kan du supplere med en flaske. Når du ammer hende, så start med at give hende den ene side. Når hun ligesom slipper og virker mæt og tilfreds, når du kan fornemme at brystet er blødt og eftergiveligt, så skifter du hende, så hun vågner op til dåd igen og så tilbyder du hende den anden side. Lad hende spise fra den anden side som hun vil. Nogle gange vil hun måske spise 5 minutter andre gange længere tid og det er helt okay. Herefter må du gå ud fra at hun har fået hvad hun har behov for - her kan du forsøge med en sut og putte hende.
Hvis dette ikke er nok for hende, så kan far supplere med en flaske med din mælk, så I er sikre på at hun er fyldt godt op (det tror jeg nu hun er ud fra hendes vægtøgning) og så skal hun sove.
Det er helt okay at du lægger dig med hende og ammer hende i søvn. Hun er stadig ikke særligt gammel og det er trygt og nært for hende. I takt med at hun bliver ældre så lærer hun stille og roligt at falde i søvn uden brystet.
Det er en rigtig god idé at svøbe hende og svøb hende gerne allerede når du ammer så du kan flytte hende i en omgang og så hun ikke fornemmer flytningen fra favn til seng på samme måde.
Det er ...
... naturligt at hun protesterer, når hun lægges fra en varm favn ned i en kold seng. Nogle har derfor glæde af at lune sengen lidt ved f.eks. at bruge flonelslagner og ved at bruge en varmedunk eller lignende på madrassen før barnet puttes. Hvis man gør dette er det dog meget vigtigt man sikrer sig at sengen ikke er for varm, da børn ikke må overophedes pga risikoen for vuggedød.
Sengen kan også gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".
Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.
Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er stadig svøbt og hun har sin sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Den sut du vælger kan med fordel være en af dem med ring på, så du kan trække en stofble igennem ringen. Den vil medvirke til at støtte sutten ved munden og vil give tryghed og nærhed ved ansigtet som brystet også gør.
Du har ret i at din datter har brug for at sove mere end 2-3 timer i løbet af en dag og jeg tror det er vigtigt at du medtænker hendes indtag af mad samtidig med måden du putter hende på. Prøv at følge hende, de signaler hun viser dig mere end det du har i baghovedet om at 'hun skal lære at sove for sig selv' osv. Lige nu har hun rigtig meget behov for at få nærhed og kontakt når hun skal sove.
- og har du brug for en pause, så lad far give din mælk på flaske og det er helt okay:o)
De tre lure dagligt lyder rigtigt og måde du gør det på med at vugge hende lidt, når hun er ved at vågne for at holde hende sovende lyder også rigtigt.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

