Brev:
Ferie stress

Hej Helen,
Så får jeg endnu engang brug for lidt råd og vejledning fra dig. Om 4 uger er planen at tage vores søn med på sin første uges ferie - og det giver anledning til en del bekymring fra min side.
Først skal nævnes, at min søn er født 9 uger for tidligt. Han er på rejsetidspunktet 8 mdr (korrigeret 6 mdr). Hans for tidlige fødsel giver sig primært til udtryk ved, at han har svært ved at finde ro. Dette er værst i dagtimerne, hvor han stort set ikke sover og så har vi en overpylret dreng de sidste 3-4 timer inden sengetid.
Han bliver puttet kl. 19.00 hver aften efter en helt fast rutine. Han falder som oftest fint i søvn, men hvis der er sket meget nyt i løbet af dagen, vågner han flere gange i løbet af natten og græder. For det meste får han så lov at sove ved siden af mig i sengen, da han så hurtigere falder til ro og vi kan få lidt søvn. Af og til er det også nødvendigt at amme ham, inden han kan falde til ro igen.
Mht. til spisning får han grød til frokost og grøntsagsmos til aften. Nogle dage går det fint og han spiser en stor portion - andre dage nægter han at spise og bliver helt hysterisk. Herudover bliver han ammet ca. 6 gange i løbet af døgnet.
Nå, men tilbage til bekymringerne omkring ferien. Min største frygt er mht. til transporten. Vi skal med fly i 4 timer - og derefter bil i 2 timer (omvendt på hjemturen!). På udrejsen skal vi møde i lufthavnen kl. 18.00 og på hjemrejsen ved. 23.00-tiden. Altså et rigtigt dårligt tidspunkt i forhold til hans sovetider; Han ...
... har nemlig meget svært ved at falde til ro (og falde i søvn), når han er nye steder.
Det går som skrevet, fint med at sove, når vi er derhjemme og følger et fast mønster - men har vi været på besøg hos bedsteforældrene nogle dage, sover han uroligt... også nogle dage efter hjemkomsten.
Jeg synes det er frygteligt synd, at skulle udsætte ham for en lang transporttid... og så specielt når det er i hans sovetid. Havde vi skullet rejse om dagen, tror jeg situationen havde været en lidt anden!? Vi har jo heller ikke mulighed for at have ham i barnevognen - hverken under flyveturen eller køreturen. Så han skal hænge på vores arm under hele rejsen - og det er meget sjældent at han er faldet i søvn, når vi har siddet med ham. Han sover bedst i barnevognen eller sin egen seng.
En anden ting er selvfølgelig maden... hvad vil du anbefale at gøre, når man er væk hjemmefra og ikke har mulighed for at lave den mad, han er vant til? Jeg laver normalt hjemmelavet grød og koger selv grøntsager til ham. Er ikke glad for at skulle servere pulvermad - eller færdig babymad i glas, men det kan vel blive nødvendigt i den uge?
Jeg overvejer i øjeblikket at blive hjemme med min baby, og så lade resten af familien tage afsted alene... for det gør ganske ondt i mit hjerte, at skulle udsætte ham for den lange rejse om natten. Men er det hysterisk og unødvendigt? Har du nogle ideer til, hvordan vi kan gøre turen så smertefri som muligt, hvis jeg beslutter at tage afsted?
Med venlig hilsen
Caroline & lille Carl
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder