Brev:
Sent i seng og kræsen?

Kære Helen
De sidste to-tre uger er der gået helt koks i vores gode rytme – Det gælder både mad og søvn. Min pige på 10 mrd. er begyndt at fravælge en masse mad - det er blevet værre over et par uger og samtidig er søvnrytmen også røget.
Jeg starter med søvnen. I øjeblikket vågner Eva ved 6 tiden efter en ret urolig nat, hvor hun vender og drejer sig (ligger på tværs i sengen) osv. Hun får så en flaske MME 240ml og kommer ind til os, hvor vi ligger og vågner sammen og leger lidt.
Kl. 7 står vi op
Kl. 8 morgenmad. ca. 1-1½ dl havregrød m. frisk frugt og 100ml. MME i glas til.
Kl. 8.30 får hun lidt hjemmebagt brød m. vand til og derefter bliver hun lagt til 1.ste lur
Kl. ca. 8.45- 11.45 – luren varer alt imellem 1½-3 timer!!!
Kl. 12 frokost, banan/avokadomos og en skive mørkt rugbrød med fiskepålæg, kødpålæg, ost og agurk/tomat til og MME i glas ca. 50-100ml
Kl. ca. 14-15 får hun lidt frugt og brød alt efter hvad tid hun vågnede af første lur
Kl. ca. 15-16 eftermiddagslur 1-2 timer, derefter frugtmos/græsk yoghurt.
Kl. 18 aftensmad – som ender med at hun næsten ikke spiser noget
Fra 19-20 er hun i hopla og leger og vil rigtig gerne være lidt vild. Nogle gange bliver hun rigtig træt kl. 20 som er hendes normale sovetidspunkt, men i øjeblikket er hun først parat til at sove kl. 21, hvilket vi synes er for sent. Og her er problemet også, at hun bliver rigtig sulten kl. 20 fordi hun ingen aftensmad har spist – så nu er hun begyndt at få rugbrødshapser inden hun skal sove og hun spiser op til en hel skive rugbrød!
Og så mad: Hun er klart blevet bevidst om hvad hun bedst kan lide og har også netop lært at spytte det ud hun ikke har lyst til.
Hun har altid haft en glubende appetit og spist store portioner mad til alle måltider, indtil nu har hun også gerne smagt alt (et par bidder) men aldrig spist store portioner af grov mad - især kød og mos vokser ligesom i munden på hende. Dog er rugbrødhapser intet problem. :o)
Min mand og jeg har talt rigtig meget om hvad det er vi gør galt for at hun ikke vil have sin aftensmad ligepludselig, hvilket jo rykker aftenen for os. Hun virker altså sulten i den halve time op til at maden er færdig og pjevser lidt, men når maden står foran hende spiser hun tre bidder og vil have meget mælk og så synes hun at hun er færdig (i ...
... hvert fald med vores mad) – jeg er overbevist om at hun gerne ville spise rugbrødsmadder eller andet brød. Vi har nemlig prøvet at give hende brød, og det virkede som om hun bare sad og ventede på at vi skulle pakke den anden mad væk og give hende det hun ville have, så nu tilbyder vi hende ikke brød længere.
Jeg føler, at jeg har prøvet alt og vi prøver, at have en rigtig god stemning ved bordet, lade hende spise selv, viser interesse for maden osv: Hun bliver tilbudt alt hvad der er på bordet, nogle gange får hun sin egen tallerken (her bruger hun dog alt sin energi på at sortere det fra hun ikke vil have, og det er det meste, og smide det på gulvet). Ud af en tallerken med frikadeller, kartofler, gulerødder, majs og ærter smed hun alt på gulvet på nær ærterne – de blev spist! Og hun var ikke mæt efter det måltid…
Det der fungerer bedst (i forhold til at få noget aftensmad i hende) er at blende kød og grøntsager med hirsegrød, så den er rigtig lind og made hende med ske, mens hun bliver distraheret med snak og en ske i hånden. Det er næsten lidt stressende og rigtig underligt, for både mor og far elsker mad og hygge ved bordet. Men jeg kan godt mærke, at jeg presser hende lidt og det har jeg slet ikke lyst til. Nu er det også så småt startet ved frokosten, hvor hun ikke længere gider fiskepålæg af nogen slags!
Hvis vi er ude kan hun som regel godt prøve ny mad og hun har også været meget bedre til det førhen. Jeg har i hvert fald virkelig brug for nogle retningslinjer som jeg kan holde mig til, for det er helt ærgeligt at lave tre tallerkener mad til hende. En med vores mad i bidder, en med en blendet version og til sidst rugbrødshapser! Og jeg har svært ved at se hvor jeg skal begynde med at rette op på det, fordi det langsomt er skredet lidt her og der.
Ellers er hun en rigtig lille fræksak! Hun bevæger sig hen over gulve og dørtrin som en lille gorilla (ikke helt kravlende og ikke kun på numsen. Der er rigtig meget krudt i hende og humøret et højt og hun er bare så sjov – synger og snakker konstant og man kan nu rigtig genkende en masse ord. Det er en ren fornøjelse!
Jeg er ikke i tvivl om at hun trives, men kunne rigtig godt tænke mig, at du lavede en tids/madplan jeg kunne prøve at følge og nogle tips til aftensmaden.
Mange kærlige hilsner
Molise
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slik
Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.
Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.
Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.
Ifølge...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.