Svar: Sent i seng og kræsen?
Kære Molise
Det lyder som en rigtig god idé at I begynder at gå ind og justere lidt på søvnen i løbet af dagen. For det første tænker jeg at jeres datter ikke skal sove mere end ca 1 times tid om formiddagen, herefter skal hun vække og op og have mad. Efter frokost kan hun så puttes igen og det så tidligt at hun kan nå at sove et par timer uden at det bliver så sent at hun ikke er træt nok om aftenen. At sove middagslur kl 15-16 er simpelthen for sent og for at hun ikke sover så sent, så skal I vække hende om formiddagen og putte hende igen over middag.
En plan for dagen kunne se således ud:
Morgen kl. 8: Havregrød m. frisk frugt og MME i glas til.
Kl. 8.30-9: lidt hjemmebagt brød m. vand til og puttes til formiddagslur ca 9.30, sover her en times tid og vækkes stille og roligt. Hun behøver ikke sove længere her, da hun har sovet om natten.
Frokost 11.30-12: Rugbrød med fiskepålæg, kødpålæg, ost, kogte grøntsager, pastaskruer osv. gerne lidt rester fra aftensmaden, vand eller mme af glas.
Puttes til middagslur ca kl. 13 og må gerne sove et par timer her.
Eftermiddag 15.30-16: Frugt og brød frugtmos/græsk yoghurt, vand af kop.
Før aftensmad 17: En tallerken med lidt grøntsager eller lignende. De fleste børn er sultne her og hvis du kan få hende til at spise lidt majs, ærter, agurk, avokado og lignende på dette tidspunkt så behøver du ikke fokusere så meget på indtaget af dette til aftensmaden. Vand af kop
Aften 18: Aftensmad, det samme som I andre spiser, evt. lidt Frugtmos/frugtgrød med mælk til dessert eller alternativt rugbrød i en periode, se nedenfor.
Puttes til natten kl. ca 20
Det ...
... er naturligt for jeres datters alder at være selektiv i forhold til madvaner og at lukke munden for det der bliver serveret og det bedst man kan gøre er ikke at vise hende speciel opmærksomhed. Et eller andet sted, så må hun gå igang med det der er foran hende og hun skal have madro. Hun har en alder nu, hvor hun er meget bevidst om hvad det gør ved dig, når hun lukker munden og smider med maden. Hvis hun decideret smider rundt med maden så kommer der jo også lidt opdragelse ind i billedet, hvor hun så er færdig med at spise..
Der sker i princippet ikke noget ved at servere kold mad (rugbrød) i en periode, hvis I ved at hun så spiser. Som regel vil børn efter forholdsvis kort tid synes at dette bliver lidt kedeligt og vil selv begynde at efterspørge lidt af det det ser på mors og fars tallerken. Derfor kan det nogle gange i en periode være en løsning at I simpelthen holder op med at kæmpe en kamp om at hun skal spise jeres. Giv hende rugbrød uden at stille spørgsmålstegn ved det og se så om hun begynder at interessere sig for jeres mad igen.
Derudover vil jeg sige at hun jo ikke lyder til at være en pige som mangler noget og så længe hun spiser godt om dagen så er det helt okay at der ikke glider så meget ned om aftenen. De fleste børn har faktisk ikke særlig stor appetit, når vi først når til tidspunktet for aftensmad, de er trætte og mangler overskud. Det er også derfor det er dejligt, hvis du gider made hende med en ske... så sørg for at det er om dagen hun mest får sit indtag og giv hende lidt før aftensmad, hvor hun gerne vil have det.
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

