Svar: Aftensmad og mad i stykker
Kære Pia
Tak for dit brev. Det er helt utroligt, hvad I skal igennem med jeres lille pige - jeg håber at I også finder tid til storesøster og jer selv i alt dette, selvom om det er svært:o)
Ja hun er en finurlig pige, jeres lillesøster og hvor er det dejligt at hun nu har rundet de 8 kg og er blevet et år - tillykke med det.
Det er godt at I nu bliver fulgt videre på børneafdelingen. Da forstoppelse er et problem har I så talt med dem om at forsøge med Movicol? Det synes jeg I skulle tale med dem om. Jeg tænker også at hun jo ikke længere behøver jerntilskud og det må også have en positiv indflydelse i forhold til forstoppelsen, så på den måde er der nok lidt mere lys forude.
Jeg er helt enig i, at I skal give jeres datter lidt at spise om aftenen, som hun viser interesse for mere end at fokusere på at hun skal spise jeres mad. Jeg kan godt forstå at du vil holde dig til rugbrøddet om dagen, så hun ikke mister interessen for dette.
Du skriver at hun især er glad for lun sød grød om aftenen og at du savner idéer hertil. Kender du Annabel Karmel? Hun har lavet rigtig mange kogebøger med opskrifter til børn som også er blevet oversat til dansk. Der findes bla. en bog som hedder "Spændende mad til de små - komplet kogebog og ernæringsguide", den koster ca 200kr. og jeg ved at rigtig mange forældre er glade for den. Det er mit indtryk at hun er meget god til at blande ting sammen som er lidt anderledes end vi lige normalt tænker og det er udmærket, især når man har en lille pige som dig og gerne vil kunne variere indtaget lidt.
Hun har også en hjemmeside, som du kan prøve at gå ind på: www.annabelkarmel.com og måske finde lidt inspiration.
Det kan være en idé at købe søde kartofler, bruge græskar og også bruge ost i din datters retter. Annabel Karmel har f.eks. også en opskrift med gulerod og blomkål:
200g gulerod, skrællet og i små stykker
100g blomkål, skåret i små stykker
Smør
3 medium tomater (ca 200g, hvor skindet er fjernet og ...
... most (du kan evt. også bruge tomat fra dåse
75g Cheddar ost, revet
Kom gulerod og blomkål i en pande eller gryde og dæk med kogt vand, lad koge med låg i ca 20 minutter. Imens smelter du smør på en seperat pande, kommer de moste tomater på og sauterer dem et par minutter, tilsætter osten indtil det er smeltet og så blender du det hele i en blender/foodprocesser.
En mos som jeg tænker er både lun og sød og let at gå til ligesåvel som grød og hvor I jo faktisk kan spise det samme.. måske...
Er det besværligt tænker du? Ville du ikke kunne lave sådan noget og så lave til to dage, så du gemmer en portion i køleskabet og kun behøver lave 'specielret' hver anden dag. Kunne du se jer selv spise lidt af dette selv også, så det faktisk blev lidt mere familiemad? Eller er det helt uoverskueligt at jeg nævner en kogebog...?
Med hensyn til tænder, så burde din datter kunne tygge og bide sin mad over selvom hun ikke har tænder. Gummerne er meget hårde og kan godt bearbejde føden. Men det går jo ikke at enten mor eller barn får hjertekvababbelse, så derfor må du forsøge at servere noget som du mener hun kan kapere.
Det er fint at du fortsat giver hende begge dele, at hun både får grød og mos, men at hun ved siden af også får mad i stykker. Jeg tænker at hun måske bedre kan finde ud af det, hvis maden serveres adskildt, så hun ligesom kan se på maden om hun skal bide i den eller bare synke den. Jeg synes således godt at du kan prøve at give hende lidt godt kogte pastaskruer, et godt kogt broccolihoved og lignende som hun selv kan sidde med, fordi hun vil sidde med dette i hånden ligesom hun gør med et stykke brød og derfor vide at hun skal gnaske sig igennem det.
Prøv også at give hende bær - sådan noget som hindbær er jo både sødt og blødt og nemt at spise... og farven er dejlig.
Håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej også denne gang. Rigtig meget held og lykke med det hele fortsat, pas godt på hinanden alle fire, knus herfra og god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

