Brev:
Syg hele tiden

Kære Helen
Så har vi brug for at skrive lidt til dig igen og få et af dine kvalificerede råd…
William er nu 18 mdr. og har været i vuggestue siden dagen efter sin fødselsdag! Siden start, har han konstant været syg 1-2 gange om mdr. Det har været meget forskelligt hvad han har fejlet – høj feber, forkølelse, hoste, dårlig mave, mellemørebetændelse osv.
2 gange har han været indlagt med lungebetændelse og været igennem røntgen af lungerne, maskebehandling med astmamedicin, blodprøvetagning og IV-penicillin samt prednisolonmixtur, alt sammen for at afhjælpe åndedrætsbesværet. Det har selvfølgelig været hårdt for os alle 3 uden sammenligning, fuld af bekymring og nervøsitet.
Værst har det nu været her i maj mdr. Vi startede med indlæggelse 1. maj, med lungebetændelse og han kunne ikke få vejret. Blev udskrevet efter 1 døgn, med 10 dages penicillinkur og en forsikring om at han ikke lider af astma, men at han skal have foretaget kontrol røntgen af lungerne om 6 uger. De 10 dage på penicillin gik uden feber, men med en enkelt gang grøn forkølelse undervejs.
3 dage efter kuren var slut fik han det elendigt igen – denne gang ondt i maven, dårlig mave, kvalme og et par opkastninger. Det varede i 5 dage.
2 dage gik og han fik forkølelse og meget høj feber. Blev tjekket hos egen læge som blot ordinerede ro og Panodil (han har snart fået rigtig meget Panodil i sit lille liv). Feberen aftog langsomt og i tirsdag, for første gang i meget lang tid, havde han en dejlig dag, hvor han snakkede, grinede, dansede og sprudlede af overskud…
Onsdag formiddag ringede vuggestuen og fortalte han bare var faldet i søvn på gulvet blandt alle børnene. De troede ikke han var syg, men vi måtte lige holdes orienteret. Kl. 13 kørte jeg grædende hjem. ...
... Vuggestuen havde ringet og fortalte at han skreg og skreg og var svær at trøste.
Tusinde tanker flyver gennem hovedet: ”er han nu syg igen, savner han os - er det en reaktion på alt det her sygdom”... Hjemme er han også utrøstelig. Jeg får akut fat i vores læge, som kan konstaterer mellemørebetændelse og ny penicillin kur bliver sat i værk.
Hvad er der galt med vores lille dreng? Er det helt normalt han er så syg hele tiden? Hvad kan vi gøre og skal vi forlange ham undersøgt?
Jeg skal dog tilføje, at han følger sin vækstkurve. Sover fint om natten og dagen, når han er rask, spiser sufficient - godt og alsidigt. Er udviklingsmæssig godt med. Har motorisk været meget veludviklet tidligt og går selv på trapper, støvsuger, danser, slår kolbøtter, spiser med ske osv. Han nynner når han er glad og snakker Russisk i et væk, men har ellers kun ganske få genkendelige ord.
Han vejer lige nu 10,5 kg og er 80 cm høj.
Vi har planlagt den næste uge således, at min mor og svigermor fra Jylland passer på skift, så der går 1 ½ uge for han atter skal i vuggestue igen – men sådan kan vi jo desværre ikke gøre hver gang. Vi har dog altid først sendt ham af sted, når han har været helt rask.
Vi har selvfølgelig overvejet om han skal i en dagpleje frem for den integrerede institution som han går i nu. Han trives så fint i sin vuggestue og vi er glade for personalet. Synes derfor det vil være en meget svær beslutning. De har dog i dag foreslået at vi skulle få ham undersøgt af en børnelæge, da de også finder det undrende at han er så MEGET syg. Dette gør os endnu mere ked af det og bekymret, for er der mon noget galt med vores dejlige dreng?
Håber du kan give os et lille lys i mørket. Alle forslag er velkomne…
Kærlige hilsner fra Williams mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder