Svar: Syg hele tiden
Kære Williams mor
Tak for dit brev, det er godt du skriver:o) Jeg ved fra et af dine tidligere breve at det kan være svært at få sat sig ned og få skrevet, når tankerne kører rundt i hovedet... men det er rigtig godt at gøre det. Jeg tror det hjælper nogle gange bare at skrive, at få det fra hovedet, ned i hånden og ud :o)
Når børn er meget syge, så er det altid oplagt at tale om hygiejne idet man ved at sygedagene hos børn falder markant, hvis man går ind og standardiserer og opkvalificerer hygiejnen både hjemme og i institutioner. Da vuggestuen selv har gjort opmærksom på at de synes jeres lille William er meget syg, så vil det være helt oplagt at tale med dem om, hvorvidt de har retningslinier omkring hygiejne og handler korrekt i forhold til dette.
Der skal være retningsliner som om handler hygiejne i forbindelse med håndvask - både deres egne hænder og børnenes hænder. Der skal være regler for brug af handsker, hygiejne i forbindelse med legetøj, måltider, pusleplads, tandbørster/tandkrus hvis de har det, potter, toiletbesøg, flasker og sutter, udendørs leg, sovefaciliteter osv. Og så skal der naturligvis også være helt klare retningslinier for hvordan man handler i forbindelse med rensning af sår, måling af temperatur, noget omkring indeklima og rengøringshyppighed.
Derudover så er det jo William selv, den arme dreng :o) Det lyder umiddelbart som en meget god idé med en vurdering af en børnelæge, jeg tænker dog at han jo har været set på sygehuset og dermed set af nok en til flere børnelæger, så spørgsmålet er om ikke det er en genindlæggelse der skal være tale om, hvis I fortsat oplever at han vedbliver at være så syg og medtaget med lungebetændelse, mellemørebetændelse og vejrtrækningssymptomer.
Det er egen læge I skal tale med omkring dette og jeg tænker at det er vigtigt at I holder fast i jeres bekymring og holder fast i at jeres dreng skal undersøges til bunds. Det vil også være relevant at tale med egen ...
... læge om hvorvidt der er yderligere blodprøver som skal tages, som kan hjælpe jer lidt videre. Igen en lægelig vurdering.
I har tid til kontrolrøntgen om 6 uger og det skal I naturligvis tage imod, men hvis I oplevet at jeres dreng fortsat er for syg til at I føler I kan magte det hjemme, så skal I naturligvis reagere og bede om at han bliver tjekket igen - så skal I ikke vente 6 uger.
Der findes en bog som hedder "Ondt i øret - Hvad kan der gøres?" I finder den i min bogguide under sygdom. Denne bog indeholder både råd om alternativ behandling og den behandling man får i det etablerede sygehusvæsen og jeg tænker at I måske vil kunne finde gode råd der.
Det er rigtig godt at I kan få bedsteforældrene til at træde til, så han ikke skal af sted med det samme, men får mulighed for lige at komme til kræfter. Da jeres dreng trives i vuggestuen og det lyder som om de er meget opmærksomme og søde der, så synes jeg umiddelbart at det vil være synd at flytte ham. Det er også vigtigt at han har det godt, når han er af sted og føler sig tryg ved at være der, og det gør han jo:o)
Rigtig mange børn har lange periode med sygdom især efter institutionsstart og nogle gange uden at man finder grunden. Ofte får børnene det dog bedre når sommeren kommer og de bliver ældre. Der behøver ud fra det I beskriver ikke at være noget alvorligt galt med jeres dreng, men derfor skal I jo alligevel lytte til jeres bekymring og handle når I synes det er nødvendigt. Det er altid bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt og så må lægen synes I er hysteriske - det må han jo selv om :o)
Det er rigtig dejligt at William trives så godt, når han ikke er syg. Han spiser, snakker, vokser osv. og lyder i det hele taget til at være en rigtig dejlig dreng i god udvikling. Det siger jo også noget om hvor bekymret man skal være - eller ikke være:o)
Det skal nok gå alt sammen, pas nu godt på hinanden og ha en fortsat god søndag. Stort knus herfra:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

