Svar: Søvn og skemad
Kære Natasha
Amilia er nu 5 måneder og sover 3 gange i løbet af dagen - det er helt normalt for hendes alder og sådan har de fleste børn det. Ofte er de mellem 6-7 måneder når de begynder at kunne nøjes med to lure dagligt. Her vil de som regel kunne nøjes med to lure de fleste dage og en gang imellem har de så lige behov for en powernap om eftermiddagen.
Når jeg ser på din plan så tænker jeg umiddelbart at Amilia sover meget tidligt formiddagslur - det er næsten mere en morgenlur hun får, men det kan godt være at det er sådan det passer bedst ind i jeres hverdag og så er det fint. Jeg tænker dog at det kunne være en mulighed at putte hende lidt senere til formiddag dog ikke hvis det gør hende endnu mere træt og dermed ked af det.
Jeg synes det lyder fint at I forsøger at styre lurene i løbet af dagen lidt, så hun ikke ender med at vende op og ned på nat og dag. Det er vigtigt at hun sover om dagen, men ikke så meget at hun ikke kan sove om natten. Hvis hun har det bedst med de 3-4 lure så er det også helt okay - I skal gøre det som hun og I trives bedst med.
Du skriver ikke hvormeget du ammer nu og hvad tidspunkt på dagen du forsøger med skemad. Umiddelbart tænker jeg at du skal forsøge med skemaden til frokost, inden middagslur og så igen om aftenen. Det er vigtigt at fokusere på at hun skal smage og fornemme mere end hvor meget der egentlig glider ned.
Jeg kan jo ikke se hende og jeg ved ikke hvor godt med hun er rent mundmotorisk - måske er hun endnu ikke parat, jeg tænker dog ud fra dine tidligere brev at hun jo har været glad for kartoffel og gulerodsmos så hun kan jo godt...
Jeg kan ikke se hvor meget du ammer, men det er klart at amning og mælkeindtag også har betydning for hendes lyst til at spise. Jeg ved fra tidligere breve at du ikke er erfaring med at der skulle være sammenhæng her, da din datter ikke har vist større interesse for mad selvom der var gået lang tid siden amning... men jeg tænker at det alligevel må spille ...
... ind og at det er vigtigt at du har en nogen lunde fast plan også for hvornår du tilbyder hende både mad og bryst.
En plan kunne se således ud:
Morgen 05.30-6.00: Bryst
Formiddag 9: Bryst
Puttes til formiddagslur, sover 1-1½ time
Frokost 11.30-12.00: Grød med frugtmos, vand af kop
Puttes til middagslur ca kl. 12.30-13 og sover igen 1-1½ time
Eftermiddag 15: Bryst
Sen eftermiddag 16: Powernapper evt.
Aften 18: Grøntsagsmos, evt. lidt frugtmos til dessert, vand af kop
Puttes til natten med brystet ca 19.30-20
Sen aften 23: Bryst
Som du kan se så er der ikke så stor en forskel på denne plan og den du selv har lavet ud over tiderne om formiddagen. Hvis Amilia er stærk nok i ryggen til at sidde i høj stol så sæt hende der. Sæt hende foran dig så I har god øjenkontakt, hold skålen med hendes mad i hånden og brug så din mimik og dine lyde til at få hende til at interessere sig for maden. Lad hende spejle sig i dit ansigt - åbne munden osv. du skal ikke lægge bånd på dig selv, det er vigtigt at du virkelig signalerer til hende at det her bare er så lækkert!
Det kan være en udmærket idé at bibeholde en ting - en slags grød til frokost og en slags grøntsagsmos til aften i nogle dage så hun lige finder ud af hvad det drejer sig om igen. Men ellers må du gerne give hende forskellige smagsvariationer og det er helt fint at du fra 6 måneders alderen giver hende så meget forskelligt som muligt.
Hvis det ikke lykkes at få hende til at spise skemad, så fortvivl ikke - det overlever hun nok:o) Nogle børn vil faktisk først rigtig komme igang med maden når de bliver så gamle at de kan tygge det og så må det være sådan. Der er altså børn som springer skemaden over og går direkte til den mere faste mad og mere rigtig familiemad...:o)
Men lige nu skal du prøve at koncentrere dig om at få hende til at spise lidt og få skabt lidt fast struktur for både søvn og mad i løbet af dagen.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.
Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.
Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.
Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder

