Svar: Datter bytter rundt på dag og nat
Kære Ellen
Normalt mener jeg ikke at man skal vække børn i utide, men netop i en situation som jeres synes jeg det lyder helt rigtigt og meget fornuftigt at vække din datter i løbet af dagen.
Du kan godt få kørt en mere fast søvnrytme ind, men det vil tage lidt tid. Sørg for at aktivere din datter godt i løbet af dagen, så hun sover godt når hun sover og samtidig også finder det interessant at være vågen.
Sørg for ikke at tumle for meget om aftenen, da det kan være svært for hende at finde roen til at sove, hvis man har rumsteret for meget rundt.
Sørg for ikke at tænde lys eller skabe for meget aktivitet i løbet af natten, så hun ...
... langsomt lærer at om natten sover man, men om dagen er man vågen.
Med hensyn til det med at god søvn om dagen også giver god søvn om natten, så hænger det nok sammen med at man generelt ikke skal få børn gjort overtrætte. Hvis man som forældre forhindrer sit barn i at få en middagslur i håb om at barnet så sover om natten, så oplever man tit at barnet bliver træt og surmulende hele dagen, hvilket ikke er til glæde for nogle.
Når det er sagt så er det dog stadig ikke meningen at barnet skal sove hele dagen og underholde om natten. Derfor mener jeg at du med god samvittighed kan vække og underholde din datter i dagtimerne.
Held og lykke med det.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

