Svar: Stramt tungebånd - Skal / skal ikke
Kære Lena
Før hen i tiden klippede man tungebånd på alle børn, som blev født med kort tungebånd. Det gør man ikke mere. I dag laver man en individuel vurdering af hvorvidt det er nødvendigt og dette især ud fra om barnet er i stand til at kunne spise ved mors bryst. Hvis barnet dier, får mælk og tager på og amningen således fungerer, så går man ikke ind og klipper barnets tungebånd.
Man ved at 3-5% af nyfødte har kort/stramt tungebånd, det ses oftere hos drenge end hos piger og ofte er der en familiær disposition.
Kort eller stramt tungebånd, giver som du skriver en hjerteformet tunge, det kan give ammeproblemer med dårlig sutteteknik og problemer med brystvorterne og så kan de give nogle sproglige problemer (som f.eks. lespen), når barnet begynder at tale.
Hvis tungebåndet skal klippes, så gøres dette ofte af øre-næse-halslægerne. Det er et meget lille indgreb, ofte gør man det helt uden bedøvelse, andre gange giver man et lille bedøvende stik ind under tungen. Jo yngre barnet er jo mindre problematisk er det at klippe.
Børnene oplever det ofte ikke problematisk. De græder ganske kort tid, men lægges til brystet eller får en sut straks efter at der er klippet. Det kan give en lille blødning, men det er meget lidt og der er ingen infektionsrisiko. Hos børn som har ammeproblemer, vil mor ofte meget hurtigt fornemme en ændring, når ...
... barnet tager fat om brystet. Sutteteknikken er simpelthen forbedret, smerterne i brystet forsvinder og sårproblemer på brystet bedres også. Forandringen kommer med det samme.
Jeg har hørt om en mor som i samarbejde med læge fik tungebåndet hos barnet klippet lidt, lagde til brystet, fik klippet lidt mere, lagde til brystet og fik klippet igen og så var sutteteknikken perfekt. Det virkede altså med det samme. Jeg har så også mødt børn og forældre, hvor der ikke har været særlig stor effekt, men dette skyldtes sandsynligvis at der var gået for lang tid og amningen derfor var meget problematisk.
Jeg ved egentlig ikke hvad der skulle tale imod at få det gjort. Jeg har ikke kunne finde noget materiale omkring dette. Man kan sige at det naturligvis er vigtigt at det er en læge som udfører indgrebet, så man er sikker på ikke at få klippet forkert og på den måde gøre skade, men hvis det er en læge som er vandt til denne opgave, så burde det ikke være problematisk. Jeg ved at nogle tandlæger også udfører indgrebet.
Hvorvidt det er noget som vil være en god idé for jeres dreng, skal altså vurderes individuel. Her vil man se på amningen og måske også tale med jer om hvorvidt der kunne være noget arveligt. Måske hans far har det og det er helt ukompliceret...?
Håber at ovenstående hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke med ham fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder

