Svar: Putning med mere
Kære trætte mor
Jeg skal lov for at der er godt gang i jeres lille dreng og han lyder til at udvikle sig rigtig meget motorisk i øjeblikket. Det betyder også at han har en stor fysisk uro og det mærker I når han skal sove - præcis som I også selv er nået frem til:o)
Det lyder som om det er tiden at han skal puttes i sin egen seng og her på ham meget gerne trille om på maven, kravle rundt osv. Jeres opgave er så at fortælle ham at han skal sove, hjælpe ham med at blive puttet, vise ham at I er der for ham, men være konsekvente omkring det at skulle sove. Han må meget gerne vende sig om på maven, han må gerne ligge og lege med sin sengerand og sin bamse - og falder han i søvn på denne måde så er det helt okay. Med den alder han har og så mobil som han er, så må han gerne falde i søvn på maven:o)
I skal naturligvis sikre jer at han ikke er for vågen om aftenen fordi han sover for meget i løbet af dagen. Gennemsnitligt skal han kun sove to gange dagligt - en formiddagslur og en lur over middag og sammenlagt i alt ca 3½ time - nogen sover lidt mindre, nogen lidt mere. Ofte er formiddagsluren den korteste, så barnet her sover ca 1 time og så sover barnet så 2-2½ time over middag.
Jeg synes I skal putte jeres dreng og så gå fra ham. Han må som sagt ...
... gerne rejse sig og trille omkring og så kan I hjælpe ham med at blive lagt ned igen, når I kommer tilbage. Vær aldrig væk i mere end 3 minutter og vis jer også selvom han ikke græder. Det er vigtigt at han stille og roligt lærer at I er der, selv om han ikke kan se jer og da han er så motorisk fremmelig som han er, så er han nu i separationsfasen og har behov for at vide at I ikke har forladt ham. Det er derfor meget vigtigt at betrygge ham i at I er der, selvom han ikke kan se jer hele tiden.
Så putte ham og gå frem og tilbage, putte igen og igen, så han lærer at det er meningen han skal sove - og så lige følge op på det med hvor meget han sover om dagen...
Med hensyn til modermælkserstatning så er der jern nok også i nutramigen til at dække behovet, selvom din dreng kun får 400ml. Det er helt korrekt at hvis man udregner jernindholdet i forhold til antal ml., så er de 400ml ikke nok. Jeg har tidligere spurgt sundhedsstyrelsen om årsagen til dette og fik her at vide at når børn indtager jern via modermælkserstatning så optager kroppen det på en anden måde og derfor er de 400ml i orden. Det skal så også være mindst 400ml for at dække og giver man mindre end dette skal barnet have fuld jerndosis ved siden af.
Fortsat held og lykke med det hele:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

