Brev:
Kun mors bryst... Fortsat

Kære Helen,
Tak for dit svar. Det er rigtig godt at få et eksempel på fordelingen af mad på en dag - så har vi noget at arbejde henimod.
Jeg er dog stadig lidt i vildrede mht HVORDAN jeg får maden i hende ;o) Det er svært når hun nægter at åbne munden og blot vender ansigtet bort.
Grøden er helt klart det sværeste at få i hende, nok primært fordi det er skemad. Hun vil simpelthen ikke have noget med skeen at gøre. Jeg er begyndt at lave tynd grød/vælling af forskellig art, som jeg tilbyder hende i stedet, efter at hun er blevet tilbudt grød. Det tager hun hellere imod, men er ikke ellevild. Jeg ved at det virker som et skridt tilbage, men er det helt tosset? Lige nu er det lidt min redningsplanke...
De 4 amninger du foreslår, kan jeg fint holde mig til (amning når hun vågner fra natten, og herefter inden hun skal sove). Men kan det i virkeligheden være for mange? Det virker som om hun sagtens kan klare sig med det, for hun er ikke blevet mere interesseret i maden efter at jeg har trappet ned.
De to lure du har foreslået har jeg svært ved at få indført. Efter to timer om morgenen er hun grydeklar, dvs at hun typisk tager sin første lur fra 8.00-9.30, og sin anden lur fra 12-13.30. Det er jo længe hun så skal holde sig vågen, helt til kl. 19.00. Jeg har prøvet at trække nr. to lur, men så bliver hun hurtigt ...
... overtræt og svær at ligge. Omvendt kan jeg som regel først lægge hende til en hurtig sidste lur 16.30 og det er jo for sent. Så bliver hun svær at ligge om aftenen.
Mit spørgsmål i den forbindelse er om det er "skadeligt" at holde hende oppe, så hun er vågen fx 5 timer i træk?
En sidste ting jeg skal høre dig til er vores putte ritual til natten. Indtil nu er hun som sagt faldet i søvn ved brystet. Men nu virker det som om hun bliver helt "høj" af mælken. Hun er super frisk når jeg har ammet hende. Derfor vil rigtig gerne benytte lejligheden til at indføre et nyt putte ritual.
Pt. får hun nattøj på efter aftensmad, hendes far læser højt og vi synger. Jeg ammer hende i soveværelset, og herefter ligger jeg hende nu i hendes seng. Synger endnu en sang, og så går jeg ud af værelset. Hun brokker sig nogle gange og jeg går ind, for at berolige og ud igen (jeg forsøger at undgå at tage hende op). Til sidst sætter jeg mig og stryger hende i ansigtet, til hun falder i søvn. Vi duer ikke til "Godnat og sov godt" metoden.
Lyder dette som en rimlig måde at gribe det an på? Hele det her mad-ræs tvinger os til at bryde med nogle dårlige vaner, og det er sådan set helt fint. Men som den høne-mor jeg er ;o) vil jeg bare sikre mig, at vi ikke vender op og ned på hele hendes verden på een gang?
Endnu engang tak!
Christine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.