Svar: Træt af mos
Kære Bettina
Nu er Gustav blevet 7 måneder og der er krudt i ham:o) Jeg kan godt forstå at han ikke gider kartoffelmosen og spejder til jeres tallerken og jeg synes faktisk det er synd for ham at du bliver ved med at servere kartoffelmos - han kan jo få kartoffel på 117 andre måder:o)
Prøv at lave kartoffelbåde i ovnen eller lave bagte kartofler som skal spises med lidt dressing eller en smørklat - det vil han sikkert elske. Du kan også lave flødestuvede kartofler og lignende, det er helt fint og forøvrigt er det også helt okay hvis han i det hele taget holder en pause fra kartoffel.
Det er fortsat vigtigt at han spiser det samme som I andre. Det er meget vigtigt at han får det han ser på jeres tallerken. Mos bare jeres mad med en gaffel - lidt kartoffel og lidt sovs osv. og lad ham smage fra jeres tallerken.
Det er også okay hvis han ikke rigtig gider grøden i en periode, men havregrød mætter godt og jeg synes umiddelbart at du skal bibeholde den om morgenen, så han får en god start på dagen. Hvis det mætter ham godt også at få den til frokost så er det også okay, men ellers så tænker jeg at han skal have sin rugbrød som han er så glad for og så suppleres med kogte grøntsager, frugt og lignende.
Jeg synes derudover at du skal prøve at give ham en lille gaffel, en børnegaffel. Han er for lille til at spise med ske, det skal børn være omkring 16 måneder før de mestrer men da du fortæller at han er i stand til at føre en ske til munden, så vil han måske godt kunne spise med gaffel og det må du gerne hjælpe ham med. Derudover kan han naturligvis spise med fingrene. Nogle gange skal barnet lige hjælpes med at komme maden på gaflen og fører så selv til munden, eller piller maden af gaflen og kommer den med fingrene i munden.. og det er også okay. Det er vigtigt at udnytte hans nysgerrighed og interesse for det han ser at I gør.
Pastaskruer som er godt kogte er ...
... også fine at give ham og måske skulle du prøve ikke at skære dem ud, men lade ham selv tygge sig igennem en - hvis han spiser rugbrød så godt, så kan han sikkert godt finde ud af det med pasta. Du skal bare sørge for at pastaskruen er godt blød. Mange børn er jo 8 måneder inden de mestrer det at tygge, men du fortæller at han har kunne siden han var 6 måneder, så du må bare forsøge dig lidt frem.
Så jeg synes altså at du skal udnytte hans interesse for brød. Både rugbrød, men du kan også give ham en bolle ind imellem som mellemmåltid og så tilbyde ham flere grøntsager og grøntsager på en anden måde. Det er en rigtig god idé at forsøge med lidt mere grøntsagsmos til frokost og også lidt mere rester fra aftensmaden. Indmaden af en frikadelle, lidt pasta, lidt ris osv.
Du må gerne give ham mme af kop, en gang imellem, hvis du tænker at han vil have godt af at få lidt ekstra fordi han ikke har ammet så meget hos dig. Det er fint at du tilbyder brystet 3 gange dagligt, men jeg kan forstå at han nogle gange kun tager imod to gange. Når det sker, så suppler med lidt mme af en kop og ellers er vand fortsat den bedste tørstslukker:o) Først efter 9 måneder kan komælk udgøre en større del af indtaget.
Og jo jeg kan sagtens forestille mig hvor dejligt det er at have sådan en lille madglad dreng og nyde det at han selv kan begynde at spise. Det er noget andet så at sidde ved bordet sammen - så er man en lille familie, - mor, far og sønnike:o) Det er dejligt!
Jeg synes du skal lade Gustav bibeholde sin 3 lur. Han er rigtig aktiv og der sker rigtig meget med ham i øjeblikket og det lyder som om at han har behov for at sove på den måde. Det skal nok ændre sig stille og roligt af sig selv, så jeg synes du skal putte ham, når han viser behov herfor. Han sover jo fint også om natten og man skal ikke pille ved noget som faktisk fungerer:o)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god weekend.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

