Annonce

Annonce

Svar: Mad med klumper - 11 mdr.


7. juni 2007

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Linda

Det er helt korrekt at børn ofte i forbindelse med sygdom mister appetitten eller vælger mad som er let at gå til. Din datter dog så gammel nu at overgangsperioden er slut og hun skal ikke længere have mad som er moset eller blendet. Hendes mad skal serveres separat og maden skal være i stykker. du skal således ikke tænke i mad med klumper, men skal faktisk tænke almindelig familiemad, men skåret i stykker så hun kan have det i hånden.

Jeg synes det er fint og helt okay at du lader din datter spise med fingrene. Da det lyder som om hun har fået en del mad med ske, som hun ikke selv mestrer, så tror jeg simpelthen at hun har behov for at få lov til at spise med fingrene - det er en fase som børn også skal igennem og det viser sig ofte at de børn som har fået lov til at spise med deres hænder og mærke på maden, spiser rigtig pænt, når de bliver ældre.

Det er helt fint at bibeholde grød som morgenmad, så hun får lagt en god bund og det giver en godt start på dagen. Men jeg tænker at hun derudover skal have brød, boller, grøntsager, kød, ris, pasta, sovs osv. Og hvis I om aftenen sidder og får lidt kartofler med sovs, så sker der ikke noget ved at du med gaflen moser det lidt sammen og hjælper hende hvis hun vil have det, men det er ligeså fint hvis hun hellere selv vil sidde med en kartoffelbåd i hånden.

Du skriver at din datter ikke spiser frugt - gælder dette også bær? Jeg tænker at vi jo nu kan få både jordbær og hindbær, som de fleste børn godt kan lide og det synes jeg du skal lade komme an på en prøve. Du skal ikke gøre noget med disse bær, lad hende spise dem som de er. Giv hende evt. også et lille glas juice en gang imellem, så hun på den måde får et lille vitamintilskud.

Sammen med rugbrød til frokost vil jeg foreslå dig at du ...


Annonce

... også giver hende lidt rester fra aftensmaden, lidt grøntsager osv. så hun får lidt mere af disse fødevarer også.

En plan for dagen kunne se således ud:

Morgen kl. 7-8: Øllebrød eller havregrød, mælk eller mme af kop

Formiddag kl. 9.30: En bolle m. lidt smør, syltetøj, ost. Evt. ost som gnaves ved siden af. Vand af kop eller måske en gang imellem et lille glas juice.

Sover formiddagslur

Frokost kl. 12: Rugbrød m. pålæg af kød eller fisk. Rester fra aftensmaden, det kan være stykker af frikadelle, kylling/kyllingelår, pastaskruer eller lignende. Tilbehør af lidt kogte ærter, majs, rød peberfrugt, gulerod, avokado og lignende. Vand af kop


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Sover middagslur

Eftermiddag kl 15.30: En bolle med lidt smør, ost og lignende som om formiddagen og evt. en flaske med mme. Vær dog opmærksom på at denne flaske snart udgår, da hun ikke længere behøver flaske, når hun er et år.Det er her de fleste børn i stedet vil spise en portion tykmælk eller lignende surmælksprodukt.

Sen eftermiddag kl 17: En tallerken med lidt forskelligt grønt og evt. lidt frugt/bær, hvis der er noget du kan få hende til at tage.

Aften kl. 18.00: Spiser sammen med jer og spiser det samme som I får. Manden serveret adskilt så det er frit for hende selv at vælge om hun skal spise lidt af kødet, lidt af grøntsagerne eller hvad hun nu har lyst til.

Puttes til natten med en flaske vælling, som ved 1 år overgår til at være en kop med mælk, fordi flasken her ophører.

Som du kan se er der ikke den store forskel på min og jeres plan. Forskellen består mest i at Julie skal have lidt mere varieret indtag, altså mere grønt og meget mere af jeres mad, - ris, pasta, sovs osv. og dette også meget gerne til frokost.

Håber at dette hjælper jer lidt videre. Rigtig meget held og lykke fortsat:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex

Ymer og ylette

Sundhedsstyrelsen fraråder, at børn under 12 måneder får ymer og ylette, da proteinindholdet er for højt.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce