Svar: Problemer med at få vores datter til at spise fast føde
Kære Joan og Viktoria
Først en meget vigtig ting. Du skriver at du håber at din datter stopper med at vågne hver 2 time om natten, når hun begynder at få fast føde... - du skal tænke modsat. DU er nødt til at stoppe med at amme hver anden time hele natten for at din datter bliver sulten og får lyst til at spise om dagen. Så længe hun er fyldt op med mælk (og du ammer jo sikkert også i dagtimerne) så har hun slet ikke lyst til at åbne munden:o)
Derudover tænker jeg at det er rigtig vigtigt at du placerer hende i den høje stol. Sæt dig foran hende, så I sidder overfor hinanden, hold tallerkenen med hendes mad i din hånd og skeen i den anden og brug så din mimik. Hun skal kunne spejle sig i dit ansigt, du skal åbne munden, når du kommer med skeen til hendes mund. Du skal have lyd på "hmmmm, hvor er det lækker, mam mam mam", du skal holde hendes koncentration omkring måltidet ved at bruge dig selv. Og hvis ikke du kan, så må far på banen.
Derudover så skal du lade hende spise med fingrene. Hun er slet ikke i stand til at bruge bestik og slet ikke en ske. De fleste børn er 16 måneder gamle inden de selv kan spise med ske. Men hun skal have brødskorper i hånden. Køb et gammeldags mørkt rugbrød uden kerner og som du ...
... selv skærer ud i nogle brede humpler. Rist dem i ovnen og lad hende sidde med sådan en.
Du kan også købe tvebakker eller skorper og give hende det, eller hvis I en dag får et godt franskbrød eller lidt flutes til aftensmaden så lad hende få sådan et stykke.
Giv hende også agurk, gulerod og lignende at sidde med. Agurk kan du skære i en tykkelse på 1½cm, fjerne kernerne i midten så der er et hul og sætte den på hendes tommelfinger, så hun lettere kan holde den fast.
Det drejer sig om at hun skal vende sig til at putte i munden og at arbejde med det hun får i munden. Finde ud af at bruge sin mund til noget andet end at sutte og det lærer hun kun ved at du giver hende noget at arbejde med.
Det handler altså om at du skal finde det bedste "skuespillertalent" frem og virkelig bruge dit kropssprog og din mimik for at holde din datters interesse fanget og så skal hun nedtrappes i ammefrekvens. 5 amninger dagligt burde faktisk være nok - morgen, middag, eftermiddag, aften, sen aften... så er hendes mælkebehov dækket og derudover kan hun få vand, hvis hun er tørstig.
Det bliver lidt hårdt kan jeg godt fornemme, men det er sådan det er:o) Rigtig meget held og lykke med projekt igang med skemad og nedtrapning af amning:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte

