Brev:
Søvnproblemer - 6 mdr.

Kære Helen
Vi har en glad og dejlig dreng på 6½ mdr. Om dagen har vi ikke nogen problemer med ham, men om natten vågner han meget ofte. Han sover ml. 1-2 timer ad gangen, så vågner han og græder.
Han sover meget lidt i løbet af dagen, nogle dage kun 2 gange 40 minutter, men han virker ikke til at have behov for mere. Enkelte dage sover han 4 gange på en dag, også i korte intervaller.
Han er en stor og sulten dreng, så han får en del at spise i løbet af dagen. Han får mos og grød 4 gange dagligt og bliver ammet der ud over. Aftenmosen trækker vi så længe som muligt, for at han kan være godt mæt til natten, men de nætter han får mosen et par timer før han skal sove, er ikke anderledes end når han har fået det f.eks. en time før.
Vores frustration går på hans nattesøvn! Han vågner som sagt efter mellem 1-2 timer og græder og holder kun op når han bliver taget op og vi går rundt med ham, så falder han til ro på skulderen, og skriger helt vildt når han bliver lagt ned igen. Så prøver vi at berolige ham i sengen, men det har ikke nogen effekt, så til sidst tager vi ham op igen, og så er det forfra. Dette kan tage op til halvanden time, før han ...
... udmattet og småpivende falder i søvn. Hvis ikke jeg giver op først og ammer ham i søvn (hvilket nok er helt forkert, da det er det jeg gerne vil undgå..)
Det er ikke det store problem at putte ham første gang, og det er som regel ved 8-tiden alt efter, hvor godt han har sovet i løbet af dagen, men putningen kan også ende i skrig og skrål.
Vores problem er opstået for 14 dage siden, da vi besluttede at nu skulle det være slut med amme-hyggetårene om natten, der var ca. lige så tit som han vågner nu. Det gik ok i 2 dage, men der efter er det gået skidt. Jeg er alene med ham 4 dage om ugen, da min mand arbejder i udlandet, derfor har jeg meget snart brug for en sammenhængende nattesøvn.
Hvordan kan vi lære ham at det er dejligt at sove :-) og når man vågner om natten, så kan man bare vende sig om og sove videre.
Han bruger ikke sut, og når jeg ud på morgenen tager ham med over i min seng, er problemet stadig det samme, han græder, og holder først op, når jeg står ude midt på gulvet med ham.
Måske er se-til-metoden en løsning? Jeg synes bare det er så synd at han græder så meget og er så ulykkelig (eller hvad han er).
Med venlig hilsen
Anne Mette
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.